Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
395
Bragernes og saa falde den norske hær i ryggen, detacheredes
til Gjellum, Va mils vei fra Gjellebæk, generalmajor Sehested
med Iste Søndenfjeldske dragonregiment.
Samtidig med hæren forlod ogsaa Slotsloven og med den de
rigeste borgere hovedstaden for at begive sig til Bragernes, hvor
de kunde være dækkede af hæren. Senere drog Slotsloven til Skien.
Akershus var siden aaret 1567, da fæstningen under den
nordiske syvaarskrig havde maattet udstaa en ganske haard
beleiring, bleven udvidet og forbedret. Allerede Kristian IV’s
formyndere havde begyndt at forbedre den, og man havde i aarene
1623—38 anvendt store bekostninger paa befæstningen. Under
Kristian V indlemmedes hele Hovedtangen i fæstningen, der fra
nu af flk den samme udstrækning og i det hele det udseende,
som den beholdt indtil efter 1814.
Oberst Jørgen v. Klenow, som var kommandant, var en dygtig
og foretagsom officer, der gjorde hvad gjøres kunde, for hurtig
at forberede et kraftigt forsvar.
Karl XII havde, som omtalt, ladet sin hær marschere paa
isen paa Bundefjorden, og om morgenen den 21de marts 1716 flk
man fra fæstningen se de første svenske tropper komme frem paa
isen indenfor Ormsund, mellem Sjursøen og fastlandet og mellem
Sjursøen og Blekøen, men kanonerne fra fæstningen bragte dem
til at retirere bag Blekøen. Svenskerne opgav da det direkte
angreb, gik bagom alle øerne helt ud til Isakholmen, hvorfra de
mand efter mand med nogle skridts mellemrum i rask takt løb
eller red over isen paa fjorden til Bygdø. Herunder havde de
et tab paa 70 mand saarede og døde.
Fra Bygdø marscherede den svenske hær rundt Frognerkilen
og den gamle Drammensvei indover forbi Frogner og Bislet til
Gamle Akers kirke, hvor de bivuakerede for natten. Den næste
dag, den 22de marts, rykkede de uden modstand ind i Kristiania.
De to kompanier, som var byens borgervæbning, omtales ikke.
Den svenske feltpræst beordredes samme eftermiddag at holde
gudstjeneste i byens kirke; men da ingen vilde aabne kirken,
slog svenskerne dørene ind.
De svenske tropper indkvarteredes dels i forstaden Vaterland,
dels i den fra fæstningen fjernest liggende del af selve byen.
Kong Karl og hans næstkommanderende, general Delvig, tog sit
kvarter i en tysk garver Polykarpus Reimanns gaard, liggende
paa hjørnet af Store Vognmandsgate (nu Karl XII’s gate) og
Rødfyldgaten. Reimann gik ogsaa under beleiringen svenskerne
tilhaande paa forskjellig maade.
Fra fæstningen begyndte man straks at beskyde de af
svenskerne belagte huse, hvad der foranledigede general Del vig til at
anmode om en samtale med kommandanten. Da dette afsloges, sendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
