Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
KRISTIANIA BY.
generalen kommandanten en skrivelse, hvori han fremholdt, at
det ikke var almindelig krigsbrug fra en fæstning at beskyde
husene i en by, naar der fra disse ikke rettedes en attaque mod
samme. Saafremt ilden fortsattes, vilde man eksponere byens
indbyggere i gåterne. Forøvrig anmodede han om en nærmere
samtale.
Paa denne skrivelse svarede oberst Klenow, at han ikke vilde
indlade sig paa nogen samtale, samt at det vistnok vilde være
general Delvig bekjendt som almindelig krigsbrug, at man ikke
lod fienden uhindret komme lige ind under en fæstnings kanoner.
Vilde fienden trække sig ud af byen, skulde han derefter tage
sine messnres.
Allerede dagen efter sin indmarsch i byen gjorde svenskerne
forberedelser til at tage fæstningen med storm. Ligeoverfor
fæstningens svageste punkt, «Escarpe du Nord», samledes i dagbrækningen
de svenske tropper «med stormstiger og anden præparation med
kaarden i haanden». Længer end til forberedelserne kom de dog
ikke; thi fra fæstningen fyredes der af al magt, saa svenskerne
ikke kunde komme frem fra sin dækkede stilling. Kong Karl
selv var nær bleven dræbt af en kanonkugle, da han gik frem
for at rekognoscere.
Kong Karl sendte 23de marts straks efter sit indtog i
Kristiania obersterne Löwenstjerna og Bjelke med 600 mand ud for
at rekognoscere nordmændenes stilling. Ved Ravnsborg i Asker
hørte disse, at Lützow og den norske hær befandt sig l1/1 mil
derfra. Den svenske afdeling fordrev et par norske udposter og
rykkede frem mod Gjellebæk, hvor der forefaldt en
forpostfægtning. I denne synes svenskerne at have havt overtaget; men
paa grund af terrænforholdene, der ikke tillod opstillingen af en
eneste eskadron, vendte de tilbage til Ravnsborg, hvor
Löwenstjerna blev staaende over en maaned. I denne tid fandt der
intet blodigt sammenstød sted mellem hans tropper og den norske
hær. Men naar svenskerne streifede om for at inddrive
levnets-midler og furage, blev de ikke sjelden tilføiede alvorlig skade af
bønderne, som havde lagt sig i baghold.
Den norske hær ved Gjellebæk havde det meget kummerligt.
Slotsloven, der fra Bragernes skulde forsøge at skaffe den
fornødne proviant, magtede ikke denne opgave, og tropperne, der
maatte bivuakere under aaben himmel, frøs og sultede bitterlig.
Først efterat 4 af Bragernes’s borgere havde overtaget hærens
forpleining, blev denne nogenlunde tilfredsstillende.
Om tilstanden ved Gjellebæk skriver biskop Deichman i et
af sine breve:
«Ei blot den gemene mand, men endog officerer bekjendte,
at de i nogle dage ei havde smagt brød i sin mund», og amt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
