Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
KRISTIANIA BY.
sersjant Christian v. Koss kastet sig da paany mod fienden, tog
sin faders lig og bar det tilbage til fæstningen. Ellers hører man
ikke om noget udfald under beleiringen.
Da svenskerne manglede tilstrækkelig grovt skyts, var det
fæstningen, som beskjød svenskerne, og ikke omvendt. Gåterne
i den gamle del af byen var rette og regelmæssige, og fra
Akershus af kunde man iagttage og skyde paa dem, der passerede
disse gater om dagen. Herom heder det i en samtidigs
optegnelser: «Fra fæstningen var de meget vigilante og skarpseende
med deres kikkerter til at træffe de blaa og gule. Vore egne
folk, hvoraf dog ikke var faa i byen, gik altid og viftede med
et hvidt tørklæde, hvorved de skulde kjendes fra fæstningen og
spares; dog blev nogle tjenestefolk trufne, thi svenskerne passede
paa og vilde gjerne holde sig bag eller nær vore, naar de skulde
løbe hid eller did. Der blev stedse kanoneret fra fæstningen og
idelig om natten bombarderet, saa der blev (især om dagen)
mange svenske officerer og gemene ihjelskudte, og laa paa gåterne
jevnlig døde mennesker og heste, hvilke om natten blev
bortslæbte og begravne, hvor de kunde. Officererne, som faldt i eller
nær byen, satte de i Akers kirkegaard.»
Skjønt kong Karl udstedte en proklamation til det norske
folk, der tilsagdes samme ret og beskyttelse som kongens egne
undersaatter, naar de blot forholdt sig rolig hjemme, blev dog
Kristiania borgere ilagt en meget haard krigskontribution, og
deres huse plyndredes ubarmhjertig.
Medens svenskerne for at undgaa kanonerne brød sig huler
og gange igjennem husene og byen, foretog de en undersøgelse
af kjelderne rundt om i staden og fandt her adskilligt bytte.
En afskediget underfoged, Muller, og en gammel forhenværende
gevaldiger, Storhammer, der siden begge tilligemed Polykarpus
Reimann blev dragne til ansvar, var forrædere, idet de meddelte
fienden underretning om, hvor noget var at finde. Den rige
Henrik Carlsens enke havde saaledes indmuret i sin kjelder hele
40 000 rdl., som svenskerne paa denne maade fik fat paa. Derhos
udpressedes en brandskat, der, om man tør tro et samtidigt
privatbrev, udgjorde 7000 rdlr. om ugen.
Kristiania led meget under beleiringen. Mange af borgerne,
særlig af de velstaaende, havde forladt byen før svenskerne kom,
enkelte gjorde tjeneste paa fæstningen (som skipper Hans
Heitmann, som udmerket sig under en ildebrand).
Oberst Klenow skriver i et brev til kong Fredrik IV: «Fienden
opfører sig grusomt mod det stakkels folk og har næsten ruineret
hele byen.»
Karl XII indsaa, at den styrke, der stod til hans disposition,
var altfor liden. Han beordrede derfor 5 nye svenske infanteri-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
