Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
397
mand Nobel, der selv havde med forpleiningen at gjøre, skriver
i sit tidligere citerede brev: «Jeg maatte først tænke paa
provianten, som rng, korn og malt at bringe tilveie, dernæst at faa
det malet, brygget og baget, siden at faa tønder og træer dertil;
thi hvad tønder de fik op til sig, brændte de arme forfrosne
mennesker op. Heri gjorde Bragernes og Strømsø borgere og
indbyggere os da saadan hjælp og assistance, at dersom de ikke
havde været, da havde arméen kreperet af hunger; thi deres
tjeneste og velvillighed var da saa stor, at mange toge maden
fra sig selv og gav den til arméen, ja ingen undersaatter kunde
med bedre hjerte gjøre det, de burde for deres konge og
fædreland end det, disse da gjorde. Men vores økonomi udi
Slots-loven var ikke noksom tilstrækkelig for arméen, saasom maaske
faa af os er gode økonomer; thi indkom dog daglig klagemaal,
at folket fattedes deres nødtørftige underholdning. Her gav da
Gud til al lykke, at vicestatholderen faldt paa de tanker at
overdrage økonomien til at providere arméen til 4 fornuftige borgere
paa Bragernes.»
Imidlertid fortsatte beleiringen eller rettere sagt
indeslutningen af Akershus fæstning. Svenskernes mangel paa
beleirings-artilleri gjorde, at der ikke kunde blive tale om nogen
regelmæssig beleiring. De maatte nøie sig med at beskyde fæstningen
med et par med feltkanoner besatte batterier, hvoraf et laa ved
Vor Frelsers kirkeport, det andet paa byens gamle kirkegaard,
hvor Johanneskirken nu ligger.
1 den del af byen, der laa fæstningen nærmest, forlagdes en
afdeling paa 600 mand, der saavidt mulig skulde iagttage
garnisonen og tage det første stød, saafremt der blev gjort noget udfald.
Kong Karl opgav ikke at tage fæstningen ved storm, og de
svenske soldater blev derfor ivrig sysselsatte med at forarbeide
stormstiger og faskiner. Foreløbig søgte kongen at tvinge
fæstningen til overgivelse ved at berøve den dens tilgang paa ferskt
vand. Denne plan lykkedes dog ikke. Vistnok lod han renderne
afskjære ved hundrede dragoner. Reimann var veiviser og fik
syv dukater for sin umage. Men man begik den feil at
ødelægge ei alene fæstningens, men ogsaa byens egne postrender,
og svenskerne maatte derfor finde sig i at «opsøbe» skiddent
vand af rendestenene. Fæstningen led derimod ikke synderlig
af vandmangel, thi man havde de dybe damme, men der indtraf
tillige et heldigt tilfælde, idet der paa Hovedtangen ved Mynten
fremsprang en vandstraale omtrent af en arms tykkelse, der holdt
sig omtrent til beleiringen ophørte.
Den Ilte april lod oberst Klenow kaptein Johan Christopher
v. Koss gjøre et udfald med 100 mand. Kapteinen og to mand
blev skudt og den lille styrke drevet tilbage. Kapteinens søn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
