Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
409
en tolders, besvigelser. Det er den gaard i Dronningens gate,
som senere blev byens raadhus.
Toldsvig og kassemangler var der som før krigen.
Paul Weibye, der var den første, som kaldtes zahlkasserer,
arresteredes i 1723 for en betydelig underbalance, der dog blev
dækket ved kautionsansvar og ved en arv, som tilfaldt hans
hustru.
Byens latinskoles nye lokale (det senere Kirkedepartements
gaard), blev kjøbt for en af kongen skjænket sum, og blev i
kongens og kronprinsens nærværelse indviet ved en tale af rektor
jRasch den 13de juli 1719.
Kristiania havde i 1722 et udgiftsbudget paa omtrent 1600
rdlr., hvoraf funktionærers lønning udgjorde 1 248 rdlr.
Byfogden lønnedes med 100 rdlr., underfogden med 65 rdlr.,
skolemesteren med 40 rdlr., to af byens tjenere med 12 rdlr.
hver, vægtere med 16 rdlr. og 20 rdlr. og natmanden med
12 rdlr.
Slotsloven ophævedes i 1722, og dens forretninger blev igjen
overført til en statholder, geheimeraad Ditlev Vibe.
Som statholder fik Vibe til uven biskop Bartholomæus
Deich-man, som indtog en høi stilling i kongens, Fredrik IV’s, gunst.
Deichman var født i Kjøbenhavn 1671; han blev kun 28
aar gammel biskop i Viborg, i 1712 kom han paa Akershus
bispestol.
Deichman var klog, myndig, havde stor arbeidskraft og
særlig evne til at administrere. I Norge anvendtes han til talrige
gjøremaal, som stemte lidet med en biskops kald. Han sad i
kommissioner for landeveienes vedligeholdelse, stutterivæsenet,
bestyrelsen af Kongsberg sølvverk m. m. m., og han forstod at
udfylde sin plads i disse. Men hans anseelse som biskop og
menneske var liden. Allerede i Viborg var han almindelig
forhadt, og i Norge kom man snart til at nære uvilje mod ham.
Talrige onde rygter var i omløb om ham, og de var tildels sande.
Han drev saaledes aagerforretninger; i Kristiania kaldtes 12 pct.
rente i hine dage «høiærværdig renten ; præsterne i sit
bispedømme beskattede han paa mangehaande vis, sit betydelige
bibliotek skyldte han den bogtiende, som han tog af præster,
degne og studenter, og han tog sig blodig betalt af alle, som han
skulde anbringe i præstekald eller klokkerombud. Derhos var
han om sig paa alle kanter for at skaffe sine sønner,
svigersønner og andre slægtninge levebrød og embeder. Han var meget
hevngjerrig.
Deichmans indflydelse hang sammen med Anne Sophie
Reventlows forhold til kongen og hendes egteskab med denne 1721.
Da en af ministrene, geheimeraad Ditlev Vibe, havde søgt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
