Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
KRISTIANIA BY.
hindre hendes ophøielse til rigernes dronning, bevirkede dette en
forandring i det norske statholderskab; statholder Krag kom til
at gaa af med 4000 rdlr. i pension, og Vibe sendtes til
Kristiania som virkelig statholder 1722. Ved denne leilighed var
det Slotsloven blev ophævet.
Fredrik IV’s tid var rig paa projekter, hvis formaal var at
skaffe penge i kongens kasse.
Man gik igang med udarbeidelsen af en ny matrikel, og
Deichman var sjælen i dette arbeide. Justitsraad Hans Nobel og
Deichman skulde bereise landet som en slags
overskylddelings-kommission. Kommissionen fik derhos i opdrag det skammelige
hverv at sælge alle landets kirker og præstegaarde. I 1722 blev
kirkerne i Akershus stift solgte. I Norge var der reist sterk
modstand mod matrikelverket og præstegaard enes salg.
Vibe og Deichman var i 1724 i Kjøbenhavn og indgav begge
hver sit indlæg angaaende salget af præstegaardene.
Gehejmearkivar Fredrik Rostgaard gjorde forestilling for kongen mod
præstegaardenes salg.
Efterat Vibe havde havt anledning til at udtale sig herom,
udfærdigedes der 24de september 1724 et reskript til biskop
Deichman, hvorefter det med præstegaardene skulde blive som før.
Matrikelsagen havde en modstander i krigsministeren Kristian
Karl v. Gabel.
Vibe og Gabel gjennemgik planen for matrikelen og
udvirkede, at det ved reskript af 8de december 1724 blev bestemt,
«at det i Norge skal forblive ved den gamle matrikel».
Deichman havde lidt et nederlag og søgte at hevne sig.
Mod Vibe kunde han intet udrette; men over Gabel og Rostgaard
lykkedes det ham at faa hevn, da de havde modtaget stikpenge
for embedsbesættelser.
Bispen meddelte kongen, at han ikke kunde bære over sit
hjerte at tie om de skandaløse bestikkelser, som forskjellige af
rigets høieste embedsmænd modtog, og det hed sig, at dronningen
skulde have de penge, som de saaledes ståk i sin lomme.
Man havde i den tid den opfatning, at der ikke var noget
galt i at modtage en gave af en mand, som man tidligere havde
gjort en eller anden tjeneste. Til de forskjellige embedsmænds
undskyldning kan tjene, at de i en del af Fredrik IV’s
regjeringstid maatte betale for at faa sine embeder.
Forat den kongelige kasse skulde have sine indkomster,
blev der ved et kongeligt reskript i 1715 tilladt, at man «imod
en rekognitions erlæggelse» maatte kjøbe ventebreve paa bestillinger,
embeder og titler. For ventebrev paa viceborgermesterembedet i
Kristiania bød i 1716 Leonard Peghmann 1000 rdlr.; Ulrik Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
