- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
455

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

455

Det var bordsangens tidsalder, og «især udmærkede sig
bergenserne Meyer og Bøschen som herlige sangere, og deres
stemme hørtes flittigen i sange, tildels medbragt fra Bergen og
forfattet af digteren Lyder Sagen,» fortæller Jacob Aall. Den 19de
december var der bal, som «skal have været meget brillant».
Og de følgende dage ser det ud til at have været larmende
gjæstebud uafbrudt. Julaften skalde julen kjøres ind gjennem
byens gater ved fakkelskin, og saa skulde man samles til gilde
hos overkrigskommissær Carlsen paa hjørnet af Raadhus- og
Kirkegaten. «Grassatkjørselen» gik overstyr, da der var kommet
kurér til prinsen med vigtig post om operationerne i Holsten,
som nok kunde give ham noget at tænke paa. Kl. 9 kom han
imidlertid i selskabet. De følgende dage fortsattes med soiré
hos C. Tullin, digterens søn, saa middag og bal paa Ellingsrud,
saa hos kaptein N. Schjøll, hos professor Thulstrup, hos M.
Anker paa Frogner, «og Vorherre ved hvem flere, der er eller
bliver henvirvlede i den fordærvelige strøm, som desværre ogsaa
henriver prinsen og nedsætter ham i folkets agtelse», skriver
Pavels halvt moralsk indigneret, halvt misundelig over ikke at
komme med paa det altsammen.

Der var andre end Jac. Aall og Pavels, som saa bekymret
paa dette «uophørlige vellevned» midt under landets dybeste
nød. Rundt i byen fandt man opstaaet plakater, hvor der blev
klaget over de riges luksus.

Imidlertid stod det misligt til med menigmand. 1812
havde, som omtalt, været et uaar, men 1813 et godt aar. Men
det kunde ikke forslaa. Man behøvede forsyning fra Danmark,
og brugte tildels surrogater. I et officielt aktstykke heder det,
at i juni maaned 1813 ligesom i 1808 var hele skoge afklædte,
for at nytte barken til barkebrød. Fjeldbonden reiste 14—16
mil til Kristiania for at hente de anviste 2 skjæpper
blandings-korn. Et vidnesbyrd om nøden blandt arbeidsklassen var det,
at brændevinssjapperne stod forladte. Der var et usædvanlig
antal tyverier og indbrud.

Fredrik VI jjk krig baade med England, Rusland, Sverige
og Preussen.

Under krigen kom i slutningen af november 1813 en
østerrigsk officer, grev de Bombelles, til Kjøbenhavn med brev til den
dansk-norske udenrigsminister Rosenkrantz fra fyrst Metternich.
Bombelles bragte frem det gamle svenske forslag om afstaaelsen
af Trondhjems stift; paa dette grundlag vilde den østerrigske
keiser mægle fred. Kong Fredrik antog forslaget og begjærede
vaabenstilstand.

Vistnok havde Karl Johan 1812 og 1813 faaet traktater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free