Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
.KRISTIANIA BY.
med Rusland, England og Preussen om, at de garanterede ham
hele Norge som løn for, at Sverige tog del i storkampen mod
Napoleon. Karl Johan havde høsten 1813 paa sin maade
været med i disse kampe, og en del af den svenske hær
deltog i hovedslaget ved Leipzig 16de—18de oktober 1813. Men
skjønt den russiske keiser Aleksander I var hans ven, følte
Karl Johan sig ikke sikker paa sine traktater. England
havde gjort visse forbehold med hensyn til nordmændenes
«frihed og lykke». Habsburgeren og hans minister Metternich i
Wien havde mere sympati for den legitime Oldenborger i
Kjøbenhavn end for den franske opkomling i Stockholm. Derfor
mente Karl Johan, det var bedst selv at sikre sig lønnen
i tide.
Med en hær paa 50—60 000 mand svensker, hannoveranere
og russere gik han derfor fra Sachsen mod Danmark. Den danske
hovedstyrke stod paa Sjælland (10 000 mand) og paa Fyn
(15 000), saa der var neppe stort mere end 10 000 mand til at
forsvare de danske hertugdømmer. Under gjentagne fegtninger
ved Boden den 4de, Rolsted den 6te, Bornhøved den 7de og
Sehested den 10de december gik danskerne tilbage, og Karl
Johan truede med at oversvømme Jylland, da vaabenhvile
indtraadte den 15de december.
Den 3dje januar 1814 reiste kong Fredrik til Hindsgavl
paa Fyn. Her flk han den østerrigske keisers svar, hvorefter
denne intet kunde gjøre for ham, og han tilraadede afstaaelsen
af hele Norge, hvis han ikke vilde udsætte Danmark for
undergang.
Kong Fredrik sendte da kammerherre Edmund Bourke paany
til Kiel, hvor Karl Johan havde sit hovedkvarter. Til at
forhandle med den danske sendemand opnævntes den svenske
hofkansler, friherre Gustaf af Wetterstedt.
Den 14de januar 1814 sluttedes fred i Kiel. Kong Fredrik
afstod til den svenske konge hele Norge undtagen dets
skatlande, Island, Færøerne og Grønland.
Under det nævnte møde, som holdtes i Kristiania med det
formaal at grundlægge en bank, naaede uheldvarslende rygter op
fra Danmark. Det hed sig nemlig, at freden med Sverige
skulde kjøbes med afstaaelsen af Trondhjems stift. I et selskab
hos Thygeson blev denne efterretning meddelt de deputerede;
men da erklærede de tilstedeværende, at før det skulde ske,
maatte hele Norge forenes med Sverige.
Den 24de januar 1814 kl. 8 om aftenen bragte
oberstløitnant Rømer efterretningen om freden i Kiel til Kristiania.
Rømer havde til almindelig forbauselse reist gjennem Sverige, og
der var derfor den følgende dag stor spænding for at faa vide, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
