Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
.KRISTIANIA BY.
liv i trælasthandelen, stod tømmer- og skogpriserne lavt, men
jernverkerne fik kul i mængde for godt kjøb.
1 Kristiania var der megen selskabelighed ogsaa efter 1814,
skjønt de fleste maatte foretage betydelige indskrænkninger.
Det dramatiske selskabs teater var en efter tidens leilighed vel
indrettet bygning med et større selskabslokale. Der var talrige
dilettantforestillinger, og disse dramatiske selskaber dannede et
samlingspunkt for byens indbyggere.
Ved siden af de dramatiske selskaber var der klubber, der
for det meste var oprettede i slutningen af det 18de og
begyndelsen af det 19de aarhundrede. I Kristiania var der flere
saadanne, deriblandt en saakaldt «"Norske brødres klub».
Om en særlig norsk literatur var der endnu ikke tale. Fra
enkelte digtere kom poesier i blade, i regelen lidet betydende.
Alene Bjerregaard og den unge Maurits Hansen opnaaede et mere
bekjendt navn. De danske digtere vedblev at læses. Det norske
universitet, som begyndte sin virksomhed i 1813, var ungt og
tarvelig udstyret, saa at der heller ikke var noget udviklet
videnskabeligt liv.
I de første tider, indtil udgangen af 1820, var tilgangen af
studenter meget liden, gjennemsnitlig ikke mere end 20 aarlig.
I aarene mellem 1820 og 1830 voksede tallet raskt; der blev
gjennemsnitlig immatrikuleret 50 — 60 studenter aarlig, i de sidste
aar før 1830 endog over 100. Ved dette tidspunkt var der
omkring 500 studender ved universitetet.
Det var et voldsomt sprang, da rigets forfatning blev
omdannet fra et monarkisk enevælde til demokratisk selvstyre.
Men den nye tingenes orden knyttede sig dog til den gamle
gjennem noksaa jevne overgange. Den forudgaaende tidsalders
traditioner og sedvaner gjorde sig gjældende. Styrelsesmaaden
før 1814 var, trods enevældet, snarere bureaukratisk end
monarkisk, og styrelsesmaaden efter 1814 vedblev, trods forfatningens
bogstav, i længere tid snarere at være bureaukratisk end
demokratisk. Embedsmændene vedblev efter 1814 at regjere i den
frie forfatnings navn, som de før 1814 havde regjeret i den
enevældige konges navn. Det var embedsmændene, som paa
storthinget afgjorde, hvad der skulde gjælde som den
forfatningsmæssige folkevilje.
Mængden af folket, selve bønderne, stod mest uden
forstaaelse ligeoverfor den adgang, grundloven havde aabnet dem
til deltagelse i det offentlige liv.
Heri foregik en forandring da den kongelige
grundlovspro-position blev fremsat i 1821. Under sin kamp mod revision af
grundloven kom storthinget til at staa for den almindelige
bevidsthed som en virkelig nationalrepræsentation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
