Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
477
Ved valgene til storthinget i 1821 var der en virkelig
agitation. Et par presseorganer havde antaget en udpræget
oppositionel karakter, særlig «Nationalbladet», blandt hvis medarbeidere
hørte den siden saa bekjendte Jonas Anton Hielm. Et hovedemne
for agitationen var gjældsopgjøret med Danmark og konventionen
af Iste september 1819.
Et andet emne for agitationen var ophævelsen af den endnu
tilbageværende rest af adelige titler og privilegier.
Adelsloven var ikke af stor praktisk betydning, eftersom der
i det hele land kun var nogle faa adelige familier og blandt dem
kun et par med forrettigheder af reelt værd.
Men der frembød sig for første gang leilighed til at drive en
lovbeslutning igjennem i kraft af grundlovens § 79, eller at faa
det slaaet fast, at det er nationalrepræsentationen og ikke kongen,
som er den egentlige indehaver af den lovgivende magt.
Storthinget brugte i 1821 sin ret efter grundlovens § 79, og
beslutningen om ophævelse af adelige titler og rettigheder maatte
blive gjældende lov, enten kongen sanktionerede eller ikke.
Karl Johan truede med, at stormagterne skulde blande sig
i sagen.
29de mai 1821 besluttede storthinget, at Norge alene skulde
tilsvare den ved konventionen med Danmark af 1ste september
1819 bestemte gjæld af 3 millioner rdl. Hamburger banko (spd.).
I de første dage af juli maaned 1821 lod Karl Johan samle
en saakaldt «lystleir» paa Etterstadsletten ved Kristiania, 3 000
norske og 3 000 svenske soldater, hvad der paaførte den norske
ståt store udgifter paa en tid, da de norske finanser var i en
sørgelig forfatning.
Man gjorde den opdagelse, at de svenske soldater i al
hemmelighed var bleven forsynet med skarpe patroner. Da leiren
var samlet, løb en svensk eskadre med 300 kanoner og 2 000
mands besætning ind paa Kristiania havn. Da saa denne
militære styrke var draget sammen om Kristiania, hvor storthinget
fortsatte sine forhandlinger, reiste Karl Johan fra Stockholm 17de
juli 1821 med et følge af generaler og admiraler og fremmede
diplomater og nærmede sig Kristiania i smaa dagsreiser.
Adelsloven vår aa afgjort 9de mai, og konventionen med
Danmark 29de mai anerkjendt af storthinget.
Det er muligt eller sandsynligt, at disse foranstaltninger med
leiren ved Etterstad har staaet i sammenhæng med tanker om at
foretage et statskup.
Statsraad Motzfeldt erklærer sig i sin dagbog 17de juli 1821
«ganske og urokkeligen overbevist om, at kongen virkelig har
havt og til for ganske nylig har havt deslige planer». Dette er
i en nyere tid godtgjort ved et aktstykke, den saakaldte cirkulær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
