Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
479
ved hvilket der for offentlig regning var drevet vekselhandel og
foretaget forskjellige kostbare vekselomsætninger, som tildels havde
medført tab for statskassen, bl. a. ved det engelske hus Tottie &
Comptons fallit. Det gjaldt et beløb paa over 150 000 spd.
Rigsretten frikjendte Wedel den 18de juni 1822; men Wedel
havde efter Karl Johans mening gaaet udenfor sin bemyndigelse,
og der var adskillig spænding mellem ham og kongen. Wedel
flk da efter ansøgning afsked 3dje oktober 1822.
Omtrent samtidig tog ogsaa hans svigerfader, Peder Anker,
afsked som statsminister og trak sig tilbage til sine godser ved
Kristiania; han døde paa Bogstad 10de december 1824.
Med foreningen mellem Norge og Sverige begyndte en kamp
mellem norsk og svensk opfatning af unionen, mellem fordring
paa svensk overhøihed og norsk selvstændighed.
Karl Johans forsøg paa at faa grundloven omstøbt,
statskupplanerne i 1821, revisionen af grundloven i 1824 og 1827, samt
hans forsøg paa at hindre festligholdelsen af 17de mai, alt dette
sigtede til at gjennemføre svensk opfatning af unionen. Kongen
optraadte som repræsentant for svensk folkemening og folkevilje.
Om hans egenskab af norsk konge er der ikke spørgsmaal.
Kongens grundlovsforslag af 1821 tilsigtede at skaffe kongen
absolut veto ved lovbeslutninger, ret til at opløse storthinget og
udskrive nye valg, naar det havde været samlet over 3 maaneder,
ret til at udnævne thingenes præsidenter og afsættelighed af
samtlige embedsmænd undtagen dommere, endvidere en forandret
sammensætning af rigsretten samt oprettelse af en ny arvelig adel.
Foruden disse kongelige forslag blev paa storthinget 1821
fremsat en lang række private grundlovsforslag. Chr. Magnus
Falsens forslag gik ud paa, at odelsthing og lagthing skulde
sammensættes hver for sig ved særskilte valg.
Falsen, der har saa store fortjenester af grundloven af 1814,
havde paa denne tid forandret standpunkt.
De Falsenske og de kongelige forslag sigtede paa en
omstøbning af grundloven.
Storthinget stillede sig i 1824 afvisende ligeoverfor disse
forslag. Karl Johan søgte i 1824 ved breve at virke til fordel
for sine forslag, idet han truede med at tage med magt, hvad
man ikke vilde indrømme ham. Han hentydede til farer for et
udenlandsk overfald, hvis han ikke flk det absolute veto.
Men alle de fremsatte grundlovsforslag forkastedes enstemmig
22de og 24de mai 1824.
Efter 1821 og 1824 blev den mening almindelig, at
grundloven overhovedet ikke burde forandres, hvilken mening var
herskende i lange tider.
Trods alle statskupstilberedelser og upassende skjændeprækener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
