Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
.KRISTIANIA BY.
til storthinget blev Karl Johan stadig hilset og hyldet af
stor-thing og folk, naar han kom til Norge. Dette var ikke blot af
beregning, men det var udtryk for en følelse af hengivenhed for
kongen.
Den 12te februar 1824 blev kronprins Oscar, den gang 25
aar, udnævnt til Norges vicekonge paa ubestemt tid.
Den Ilte april 1824 kom han med kronprinsesse Josefine til
Kristiania og fandt en begeistret modtagelse. Byen var
illumineret, garnisonens tropper og borgervæbningen paraderede i gåterne,
der var opfyldte af en talrig skare mennesker, som med hurraer
hilsede Norges vicekonge.
Grev Sandels, som blev statholder i 1818, opnaaede trods
sit ivrige stræv for at vinde popularitet ikke at blive en agtet
mand i Norge.
Han arbeidede ivrig for Karl Johans planer. Han ansaa det
for nødvendig, at han selv eller ialfald regjeringens øvrige
medlemmer havde adgang til at træffe storthingsmændene og
forhandle med dem om de sager, der skulde afgjøres i denne
samling. Inden storthinget kom sammen, havde han fattet den tanke
at gjøre den lille pavillon i Palæhaven til et samlingssted, hvor
statsraaderne, storthingets medlemmer og andre kunde træffes og
udveksle sine meninger.
Der blev i denne pavillon oprettet en klub for
storthingsmænd; men det lader ikke til, at grev Sandels har havt nogen
glæde af denne plan.
I december 1820 foreslog Sandels for kongen at lade alle
embeder, som det ikke var nødvendigt at besætte med det samme,
henstaa ubesatte i storthingstiden, naar der som ansøgere meldte
sig medlemmer af storthinget.
Det var meningen at have disse ubesatte embeder staaende
som et slags agn for storthingsmænd, men denne bestikkelse ved
hjælp af embeder blev ikke et gjennemført system.
Fundats for universitetet blev vedtaget paa det første
ordentlige storthing, men havde ikke faaet kongelig sanktion, og paa
samme maade gik det ogsaa paa storthinget i 1818, da der
vedtoges en nogenlunde ligelydende beslutning. I 1821 blev fremsat
en kongelig proposition. Men denne blev forkastet. Det antoges
i samtiden, at Karl Johan ikke vilde, at det norske universitet
skulde bære Fredrik VI’s navn.
I og for sig er det jo urimeligt, at universitetet bærer navn
efter en konge, der modarbeidede dets oprettelse saa længe han
kunde.
I 1824 søgte man at løse vanskeligheden med navnet paa
den maade, at der kun i lovens overskrift nævnes «det kongelige
Frederiks universitet», men der indtoges ikke nogen særskilt bestem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
