Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
481
meise om, at universitetet skulde hede saaledes.
Universitets-fundatsen fik da kongelig sanktion den 28de juli 1824.
Paa den tid, da de fleste samfundsklasser led under et sterkt
økonomisk tryk, kom i byerne misfornøielsen til orde i pressen,
fornemmelig i «Nationalbladet».
Hans Abel Hielm, som udgav «Nationalbladet» fra 1815—21,
var ikke politiker, men hans broder, regjeringsadvokat Jonas Anton
Hielm, havde været en af de stadige indsendere i
«Nationalbladet».
En artikel 21de mai 1821 omtalte kongens optræden ved
adelsloven, der sagdes at være imod grundlovens aand. De
angreb, som rettedes mod statholderen og statsraaderne i
«Nationalbladet», var ikke efter nutidens begreber særdeles voldsomme.
Den gamle trykkefrihedsforordning af 1799 var fremdeles
gjældende trods grundloven. Hielm blev sat under tiltale og idømt
haarde straffe; hans blad fik ikke modereret porto for forsendelse
med posterne som andre aviser; han maatte standse bladet i
1821, og det varede længe, før den oppositionelle presse
vaagnede til liv.
Det økonomiske tryk i tiden nærmest efter 1814 blev mellem
1820 og 1830 nogenlunde lettet, da næringsveiene tog sig op.
Karl Johan nedlagde den 22de oktober 1825 grundstenen til ’
det kongelige slot.
Sit første dampskib fik Norge ikke før 1826, da der for
statens regning byggedes to i England; detene «Constitutionen», ført
af kaptein Meyer, kom i december 1826 til Fredriksværn, det
andet, «Prins Karl», ført af den senere statsraad, kaptein Erichsen,
i begyndelsen af 1827. Disse to hjuldampskibe var i hin
dampskibsfartens første aar tidsmæssige og ansaaes af sagkyndige for
at være udmærkede.
Foreløbig var det kun Kristiania og de søndenfjeldske byer,
som fik godt af dampskibsfarten. Dampskibene gik mellem
Kristiania og de søndenfjeldske byer og mellem Kristiania og
Kjøbenhavn.
Kristiania voksede jevnt i folketal, om end trælasthandelens
standsning lammede forretningerne og nye felter for
virksomhed var ikke let at finde. Brændevinsbrændingen gav ganske
gode indtægter, og denne lagde grunden til enkelte formuer.
Papir-, olje- og sæbefabrikerne gik frem, uden at Kristiania kunde
kaldes en fabrikby.
En mellemrigslov udkom i Norge som provisorisk anordning
den 24de mai 1825 og blev paa storthinget i 1827 antagen som
lov (af 4de august).
Handels- og skibsfartstraktat mellem de forenede riger og
Danmark afsluttedes 2den november 1826. Norge var fra at
31 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
