Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
489
Reic.henwald, Dunker, Schiceigaard o. s. v. Redaktører af
forbundets tidsskrift «Vidar», som begyndte at udkomme i august
1832, var Welhaven, Schweigaard, P. A. Munch, F. Stang og
C. W. Hjelm.
Raa det literære omraade var Welhaven den selvskrevne
fører. I kampen mod Wergeland og hans fællers politiske agi
tation traadte især jurister i forgrunden. Blandt disse jurister
var Anton Martin Schiceigaard. Han var et udpræget
forstandsmenneske og forsaavidt Wergelands modsætning i høiere grad
end Welhaven. Hans styrke laa i den sanddruhed, hvormed han
opgjorde sine standpunkter, i tankegangens logiske skarphed; hans
begrændsning kom tilsyne i den vidt drevne aversion mod alt,
hvad der ikke lader sig formulere klart og bestemt.
Til disse to, Schweigaard og Welhaven, kom en række
tildels fremragende yngre mænd, hvoraf flere siden blev førere
inden det offentlige liv.
Tidsskriftet «Vidar» indeholder blandt andet et arbeide af
Welhaven om «Kristianias sommer og vinterdvale», hvori han fører
bitre klagemaal over hovedstadens spidsborgerlige selskabsliv.
Peter Andreas Munch, var næst Wergeland den største
begavelse inden samtidens norske ungdom; han skrev mod
Wergelands stræv med at fornorske skriftssproget ved indførelse af
norske ord, men argumenterede samtidig for en anden, endnu
radikalere og mere omfattende sprogrevolution, idet han
fremhævede, at skriftsproget trods alt norsk medarbejderskab var og
vilde vedblive at være dansk.
«Vidar» havde en kort levetid. I september 1834 blev det
hele foretagende opgivet. Men i november 1834 udkom Welhavens
«Norges dæmring», og dermed flk striden rigtig fart og førtes
med voldsomhed. Fra begge sider førtes feiden med den groveste
konfekt og med en forbitrelse, som man ved at læse digtet, har
ondt ved at forstaa.
I «Dæmringen» klages over alle og alting. I «Dæmringsfeiden»
brød frem modsætninger i literær smag og stil, opfatning
af poesiens væsen og opgave samt modsætninger i valg af
veie og maal for den alment-nationale udvikling, mçn tillige
en modsætning i de politiske forfatnings- og styrelsesprinciper.
«Intelligenspartiets» førere: Schweigaard, Stang, TJ. A.
Motzfeldt, Fougstad o. s. v. modarbeidede strævet med at faa lagt
magtens tyngdepunkt over fra den hidtil raadende
embedsmands-klasse til det endnu politisk umodne bondesamfund; men de
hyldede ikke et blot og bart konservativt program.
Paa storthinget i 1830 optog Jonas Anton Hielm spørsmaalet
om en gjennemførelse af Norges ret og rang som selvstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
