- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
490

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

490

.KRISTIANIA BY.

suveræn ståt inden unionen. Hans unionspolitiske program, saaledes
som han formulerede det i 1830, vidner om et skarpt syn og et
djervt mod. Hielm blev efter storthinget i 1830 hyldet ved en
fest, som holdtes til hans ære ved hans afreise fra hovedstaden.

Til offentligt monument over statsraad Christian Krohg var
der i de nærmeste aar efter hans død 1828 indsamlet midler.
Monumentet er af jern, støbt paa Nes jernverk; det fik sin plads
i Kristiania, lige ved Nybroen, ved enden af den dobbelte allé,
som fra denne førte hen til Storgaten, en ny indkjørsel til byen.
Indskriften, der var forfattet af sognepræst John Aas, lød
saaledes: «Christian Krohg, statsraad og storthingsmand, født 1777,
død 1828, fædrelandets varme talsmand, Norges trofaste søn,
sandhedens beskedne tolk.» Paa fodstykkets forside laa en paa
sin hellebard hvilende løve. Paa monumentets bagside stod at
læse: «Dyb og almindelig erkjendelse af hans borgerværd satte
ham dette minde.»

17de mai 1833, da støtten afsløredes, blev en folkefest som
aldrig før. Wergeland, der havde skrevet en sang, holdt
festtalen.

Koleraen kom i september 1832 for første gang i Norge til
udbrud i Drammen. Den 23de oktober udstedtes en
kund-gjørelse, hvori det var udtalt, at der var kolera i Drammen.
Drammen afspærredes fra det øvrige land. Sygdommen blev det
aar ikke meget voldsom; den udbredte sig lidt nedover begge
bredder af Drammensfjorden, men uden at angribe mange. Mod
aarets udgang hævedes karantænen; der kom nyt liv i handelen,
og havnene fyldtes med skibe. Ved sit næste besøg blev den
en værre gjæst.

I 1833 kom kolera til Kristiania. Ogsaa denne gang brød
epidemien ud i Drammen, 20de september 1833; den først
angrebne var en matros, som var kommet fra Spanien.

Til Kristiania kom sygdommen med skarpretteren, som 25de
september reiste til Drammen for at foretage en kagstrygning.
Han ledsagedes af en bøddelknegt, som blev syg i sit hjem paa
Enerhaugen den 1ste oktober og døde den 3dje. Umiddelbart
efter angrebes flere personer i samme hus.

De ulykkelige beboere af Enerhaugen blev afviste, naar de
kom ned til byen, og ingen vilde have med dem at gjøre. I
Kristiania søgtes i det længste at benegte, at sygdommen var
asiatisk kolera. Den 12te oktober, da der indtraf en række
tilfælde i forstaden Bjergfjerdingen, erklærede statsfysikus officielt,
at de angrebne havde den ondartede kolera. To dage senere
erklæredes Kristiania for smittet, og samtidig øgedes antallet af
de angrebne. Flere lasaretter blev indredede i de østlige for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free