Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
491
stæder, medens byen og dens forstæder blev inddelte i fire
læge-distrikter, hvert med sin særegne koleralæge.
Koleraen afslørede megen elendighed i og omkring
Kristiania. I de daarlig bebyggede forstæder, med deres trange, usunde
gater og smug, hvor talrige familier fandtes sammenstuvede i de
snevreste lokaler, var det den især høstede sine ofre.
Opmærksomheden blev henledet paa den uhyggelige tilstand
i disse udkanter, og først nu kom man paa det rene med
mislighederne her. Elendighed og uorden havde tidligere faaet lov til
at brede sig i forstæderne. Paa mange steder fandt lægerne
i ganske smaa rum flere familier sammenpakkede. De laa paa
halmen og havde neppe det, hvormed de kunde skjule sin
nøgenhed, og mellem dem var det koleraen rasede som værst.
De søgte en lindring mod sin hunger og et værn mod
sygdommen i drik.
Ved begravelserne ilede man blot med at faa de døde i
jorden uden præst og klokker; saadan gik det ialfald til i
Oslo og paa Ankerløkkens kirkegaard.
Antallet af de i et enkelt døgn angrebne gik op til 93 den
31te oktober 1833, men saa begyndte tallet langsomt og jevnt
at synke. Kristiania havde med sine forstæder paa byens og
landets grund i 1825 20 581 indbyggere. Da koleraen i december
maaned omsider var standset, var der i Kristiania angrebet
1402, hvoraf 801 var døde. Den egentlige epidemitid var oktober
og den første del af november; antallet af angrebne var senere
forholdsvis ubetydeligt.
I aarene 1830—32 holdtes der et slags folkemøder af
omreisende politiske agitatorer. Den nordmørske bonde Jon
Neergaard, som havde været storthingsmand i 1827 og siden
repræsenterede sit amt en lang række af thing, foretog i aarene 1830—
1832 reiser rundt om i landet, baade sønden-, norden- og
vesten-felds, idet han havde møder med bønderne.
Han kolporterede en væsentlig af ham selv forfattet liden
bog med en lang titel. For kortheds skyld kaldtes bogen
«Ola-boka» (efter en af de i bogen optrædende personers navn).
At agitationen slog godt an, viste valgene til storthinget
i 1833.
Tallet paa medlemmer af storthinget i 1833 var 96. Af de
fra landdistrikterne valgte tilhørte ikke mindre end 45
bonde-eller gaardbrugerklassen. I det hele udgjorde de til
embeds-klassen hørende repræsentanter paa storthinget i 1833 et antal af
35 mod bøndernes 45.
Storthinget i 1833 var det første bondestor thing. Bøndernes
fører i 1833 var Ole Gabriel Ueland. Trodç hans ypperlige evner
og trods de kundskaber han tilegnede sig, vedblev han altid at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
