Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
.KRISTIANIA BY.
havde til opgave at virke for udgivelse af en fuldstændig civil
og kriminel lovbog for kongeriget Norge, og den udarbeidede
udkast til en kommunallov. Først storthinget i 1833 vedtog en
lov om det kommunale selvstyre, men beslutningen af 1833
blev, som nævnt, ikke sanktioneret. Først i 1837 kom lovene
istand.
Siden har «formandskabslovene», som er blevet deres faste
navn, selvfølgelig undergaaet forskjellige forandringer, som
indførelse af forholdstalsvalg i 1896 og af almindelig stemmeret og
dens udvidelse til kvinderne. Ellers er lovene paa mange punkter
suppleret og fortolket ved de mange aars praksis. Men de fleste af
hovedbestemmelserne er uforandret blevet staaende.
Uviljen mod at se en svensk mand som statholder i Norge
var siden 1829 vokset. Den 19de september 1836 udnævntes
da grev Herman Wedel Jarlsberg til statholder. . Wedels
unions-politiske program i 1814 var en forening overensstemmende
med svenske politikeres ønske; hans maal var en
sammensmeltning af rigerne.
Men i 1814 var det Christies og Motzfeldts mening, som
seirede, idet det unionelle fællesskab blev reduceret til det mindst
mulige.
Wedel vedblev vel at være en meget varm unionsven; men
han prøvede ikke paa at gjenoptage sit unionspolitiske program
fra 1814. Maaden, hvorpaa han sammensatte sit første
ministerium i 1814, hans deltagelse i kampen mod Karl Johans
grundlovsomstøbning m. v. viser, at han har sluttet sig loyalt
til den i 1814 istandbragte tingenes orden. Hans optræden som
Norges statholder giver det samme indtryk.
Fra vedtagelsen af forinandskabsloYene i 1837 til
statholderstriden i 1859. Ved det ordentlige storthings opløsning
8de juli 1836 forelaa lovforslag om, at det trefarvede norske
handelsflag maatte blive lovfæstet og frit kunne tages i brug
paa alle have og i alle havne.
Det norske ’flag var det eneste af alle europæiske flag, som
ikke turde heises i Middelhavet. For flagets frie brug paa alle
have og i alle havne for tiden var der i virkeligheden ikke andre
hindringer end de befalinger og resolutioner, som paabød, at norske
skibe i de omhandlede farvande skulde være forsynet med
tyrkiske sjøpas.
Ved en kgl. resolution Ilte april 1838 tillodes norske skibe,
hvis redere maatte ønske det, at bruge det norske handelsflag
ogsaa søndenfor kap Finisterre, men de maatte i saa fald seile
paa egen resiko, saalænge dette flag ikke var anerkjendt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
