- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
495

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

495

barbareskerne. Brugen af det norske flag söndenfor kap Finisterre
har ikke medført ulempe.

Forbudet mod det norske flags brug paa Middelhavet havde,
da kongen gik ind paa at ophæve det, længe været umuligt at
opretholde. Man jublede over den kgl. resolution af lite april
1838, som om det var en stor national seier og kaldte det
«flagets befrielse.»

Karl Johan kom den 21de december 1838 til Kristiania, efter
flere aars fravær. Det blev hans sidste og langvarigste ophold i
Norge. Han blev modtaget med begeistring, som om han havde
erhvervet sig store adkomster til folkets kjærlighed. Wergeland
og Welhaven kappedes om at hilse ham velkommen.

Storthinget 1839 var ifølge sin sammensætning et
embeds-niandsthing som storthingene forud for 1830.

Den berygtede saakaldte konventikelplakat af 13de januar
1741, som forbød lægfolk at holde gudelige forsamlinger,
interesserede bondepartiet, om ikke for religionsfrihedens skyld,
saa fordi det gjaldt en indskrænkning i det geistlige bureaukrati.
Storthinget 1836 vedtog et forslag om konventikelplakatens
ophævelse ; men beslutningen blev negtet sanktion. Storthinget 1839
gjentog uforandret den samme beslutning, og sanktion blev ogsaa
denne gang negtet.

30te januar 1839 nedsattes i et i Kristiania afholdt
norsksvensk statsraad en komité af 4 norske og 4 svenske medlemmer,
for at afgive betænkning og forslag om orlogsflaget og
behandlingen af de diplomatiske sager, udredelse af fælles udgifter o.s.v.
Det var den første unionskomité.

Grev Wedel døde 27de september 1840. Til hans
eftermand som statholder og chef for den norske regjering udnævntes
27de februar 1841 den daværende statsminister i Stockholm
Severin Løvenskiold. Han var blevet statsminister 10de juli 1828
og stod i dette embede, til han i 1841 efter grev Wedels
død udnævntes til statholder. Løvenskiold var upopulær; han
havde gjort modstand mod formandskabslovene og havde sin
andel i den statskuplignende opløsning af storthinget 1836.

Han blev trods sine høie værdigheder og titler anseet for
en middelmaadighed, men var vistnok en redelig mand, som
fulgte sin overbevisning.

Medlem af statsraadet var Johan Herman Vogt, en energisk
og praktisk forretningsmand, men forøvrigt en tør pedant.
Ministeriet kaldtes det Vogt-Løvenskiold’ske ministerium, og det holdt
sig gjennem en lang række af aar og førte i det hele en noksaa
fredelig tilværelse.

2den september 1841 nedlagdes grundstenen til de nye
universitetsbygninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free