Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
.KRISTIANIA BY.
manges øine kunde ansees som en noksaa stiv betaling, nemlig,
bestemmelsen om, at unionsmærket skulde sættes ind i det
norske handelsflag.
Men resolutionerne ansaaes i det hele for et fremskridt.
Forslag om en norsk ridderorden fremsattes først af
ge-heimekonferentsraad Joh. Luclv. Holstein i 1747, og senere ned
igjennem tiderne under forskjellige omskiftelser, indtil St.
Olavs-ordenen oprettedes i 1847.
Allerede i 1815 henvendte storthinget sig til kongen for at
faa oprettet en norsk ridderorden og fornyede sin anmodning i
1818. For i nogen grad at imødekomme opinionen, oprettede
Karl Johan i 1819 borgerdaadsmedaljen. Men først efter kong
Oscar I’s tronbestigelse blev folkeønsket om en norsk ridderorden
opfyldt, idet kong Oscar indstiftede St. Olavsordenen den 21de
august 1847 «i medfør af grnndlovens § 23» og til
«ihukommelse af den konge, der i sin tid befriede Norge fra fremmed
vælde og maa ansees som rigets anden stifter og første ordner
af dets kristelige lovgivning».
Ilte—18de juli 1844 holdtes det 4de naturforskermøde i
Kristiania, og den 16de december s. a. stiftedes Foreningen til
norske fortidsmindesmærkers bevaring.
I februar 1845 stiftedes Den norske forening mod brændevinsdrik.
En stor del af bondeoppositionen med TJeland i spidsen
vilde i 1845 have forbudt saavel brændevinsbrænding som
indførsel og salg af brændevin, hvilket Daa med rette fandt at
være et altfor voldsomt indgreb ikke bare i næringsfriheden,
men i den personlige selvbestemmelse.
Departementet for det indre oprettedes 16de juli 1845.
I december 1845 blev høiesteretsadvokat Frederik Stang, født
1808, statsraad og chef for det kort forud oprettede nye
departement for det indre. Han havde under feiderne i 30-aarene
staaet paa samme side som Welhaven og Schweigaard og var en
af førerne i kampen mod de Wergelandske norskhedsmænd og
demokrater, men han var meget langt fra at hylde en
bureau-kratisk-monarkisk konservatisme som Vogt og Løvenskiold.
Der kom en proposition til lov om dissentere, som
foreslog religionsfrihed for alle dissentere i vid udstrækning,
t 1 •Wergeland døde 12te juli 1845. Dæmringsfeiden eller den
Wergeland—Welhavenske strid maa betragtes som afsluttet i
1838 med det saakaldte Campbellerslag, da de to partier sidste
gang mødte op i flok og følge for at maale kræfter.
Efter denne triumf fulgte en for Wergeland i mange
henseender vanskelig tid. Hans modstandere blev de seirende i
den offentlige mening. Politik og literær smag eller mode
slog ind paa andre veie end de, Wergeland havde fulgt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
