Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
497
og industri gik han saa langt, at han af mange ansaaes for
en revolutionær radikaler.
Daa redigerede bladet «Granskeren» fra 1840 til 1843.
Dette blad havde præget af hans person i den grad, at han og
bladet sloges sammen, saa han selv blev kaldt «Granskeren».
Hvad han skrev, var for det meste noget mere end almindeligt
avisgods. Han var et stilistisk talent med et tørt lune. Han var tillige
en politisk personlighed med et omfattende, gjennemtænkt program.
«Granskeren» vilde arbeide for at faa dannet en sterk liberal
opposition. Han antog de engelske whiggers grundsætninger.
Bladet program gik ud paa gjennemførelsen af et parlamentarisk
system med støtte i en uafhængig middelstand af storbønder,
kjøbmænd og embedsmænd. Han skrev til fordel for statsraadernes
adgang til storthinget, for religionsfrihed, for jury og for hævdelsen
af Norges politiske selvstændighed. Men han skrev mod
bureaukratisk formyndervæsen og mod gaardbrugerklassens
demokratisering ved en vidtdreven jordudstykning og mod
kjobmands-kla§sens demokratisering ved en altfor udstrakt næringsfrihed.
Det skyldes Daa, at sagførselen blev fri (lov af 12te august
1848), medens sagførerne tidligere beskikkedes af kongen.
I 1842 vedtoges flere vigtige love, saaledes lov om
bergverksdrift af 14de juli 1842, handelsloven af 8de august 1842
og lov om forbrydelser af 20de august 1842.
Karl Johan døde 8de marts 1844, 80 aar gammel, og det
norske folk sørgede ved hans død.
Oscar I, som ved faderens død var 45 aar gammel, var en
modsætning til faderen og havde et blegt, sygelig udseende. De
egenskaber, han lagde for dagen som konge, var ikke glimrende;
men han var besjælet af retsfølelse.
Samme dag, han aflagde ed som konge i det norske
statsraad, 8de marts 1844, udtalte han, at han vilde imødekomme
det gamle ønske om, at Norge i norske dokumenter skulde nævnes
foran Sverige.
Senere ordnede han andre uafgjorte etikettespørgsmaal om
det norske rigsvaabens anbringelse i svenske mynter og segl, om
det for begge riger fælles uuionsvaaben og udseendet af det
norske orlogsflag.
Unionsvaabenet forandredes saaledes, at Norges vaaben
skulde indtage den ene halvdel (istedetfor som hidtil bare en
tredjedel). 20de juni 1844 fastsattes, at Norges orlogsflag skulde
være det norske flag med unionsmærke, istedetfor som hidtil det
svenske flag med unionsmærke. Unionsmærket skulde indsættes
baade i det norske og det svenske handelsflag.
Disse resolutioner var vistnok kun indrømmelser i
etikettespørgsmaal ; men der var knyttet til dem et vilkaar, som i
32 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
