Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
501
skrifter og blev 19de mai 1850 overrakt regjeringens chef,
statholder Løvenskiold.
Den krævede ophævelse af korntolden og
toldbeskyttelsessystemet i det hele, udvidelse af handelsfriheden paa landet,
undersøgelse og forbedring af husmandsklassens tilstand,
almueskolens forbedring, almindelig stemmeret, reform af retspleien og
almindelig vernepligt, alt krav, som i den følgende tid er
bleven imødekommet. Kongens svar blev en skarp afvisning
(november 1850). Arbeiderforeningernes centralstyre henvendte
sig saa til storthinget (marts 1851), -som nedsatte en komité.
Thrane fik istand et «centralmøde» af alle landets
arbeiderforeninger, som traadte sammen i Kristania 31te juli 1850. Over
hundrede repræsentanter fra arbeiderforeninger forhandlede under
Thranes præsidium i dagene fra 1ste til 9de august en række
vigtige og vanskelige spørgsmaal. Et nyt centralmøde holdtes
aaret efter i Kristiania i dagene 10de—17de juli 1851 (det
saakaldte «Lillething»), Der vedtoges en adresse til storthinget.
Thrane søgte at holde den bevægelse, han havde sat igang,
inden lovlighedens grændser. Imidlertid kunde han ikke hindre,
at der ved en og anden leilighed blev ført et oprørsk sprog eller
brugt revolutionære talemaader, og hist og her kom det til
haandgribeligheder.
Paa mødet i Kristiania 10de—17de juni 1851, det
saakaldte Lillething, blev der voteret over det spørgsmaal, om man
skulde gjøre revolution, hvis storthinget ikke vilde imødekomme
arbeiderne, og det blev besvaret med ja mod nogle faa stemmer.
Rigtignok blev denne beslutning gjort om dagen efter.
Thrane kom under justitsens forfølgelse og dømtes i 1854
til 4 aars strafarbeide. Han sad fra 1855—56 paa tugthuset og
saa til 1858 paa bodsfængslet. Han ernærede sig senere som
fotograf, men drog i 1863 til Amerika, besøgte Norge igjen i
1883 og døde 30te april 1890 i Eau-Claire i Wisconsin i en
alder af 73 aar.
Enkelte valg til storthinget i 1851 var paavirket af
arbei-deragitationen. I Larvik enedes handelsforeningen,
haandverker-foreningen og arbeiderforeningen om at vælge Johan Sverdrup.
Med dette valg begynder Johan Sverdrups politiske virke, som
skulde fortsættes i over 40 aar og blive det betydningsfuldeste,
vort storthing kan opvise. En kort oversigt over hans virke
skal her gives.
Johan Sverdrup blev født 30te juli 1816 paa godset
Jarlsberg, hvor hans fader, den bekjendte landbrugsforfatter og
foregangsmand paa jordbrugets omraade, overlærer Jakob L. B.
Sverdrup, dengang var bestyrer af hovedgaarden. I 1830 kom Johan
Sverdrup til Kristiania og dimitteredes til eksamen artium af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
