Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
.KRISTIANIA BY.
A. M. Schweigaard. Haus studenteraar falder saaledes sammen?
med Wergeland-Welhaven-striden, en strid, hvori han vel ikke
tog aktiv del, men hvor hans sympatier samlede sig om
Wergeland. I 1841 tog han juridisk embedseksamen, drog saa til
Telemarken, hvor han var i tre aar som sorenskriverfuldmægtig, og
nedsatte sig i 1844 som sagfører i Larvik.
I 1848 tog han sæde i byens formandskab og valgtes i
samme møde til ordfører. Da der to aar senere var
storthings-valg, sendte Larvik ham for første gang til thinget, i 1851.
En lang række sager er knyttet til Johan Sverdrups navn.
Han havde i barneaarene sværmet for den store revolution —
i det hele taget var han vel den mest fransk paavirkede af vor
nationale, demokratiske politiks ledere og fik derfra sin tro paa
folkestyret.
De sager, Sverdrup arbeidede for, blev stemmeretssagen,.
jury, udvidelse af det kommunale selvstyre, indførelse af
aarlige-storthing, statsraadernes deltagelse i storthingets forhandlinger,
rigsretten o. s. v.
Sverdrup stillede altid sagerne i skarp belysning. Han blev
af modstanderne ofte betegnet som en svulstig frasemager, netop
fordi han i sine planer og i sin debat altid søgte at fremstille
sagernes principielle og almene betydning.
Det var jurysagen, han først ofrede sig for, og han blev i
debatterne hovedmanden for jurykommissionens nedsættelse, men
først i 1887, medens Sverdrup imidlertid var blevet statsminister,
kunde den store sag bringes endelig i havn. Arbeidet for
aarlige storthing varede fra 1857—69. Stemmeretssagen begyndte
han at virke for allerede i sit første storthing; først i 1884 blev
den bragt til en foreløbig løsning. Hans mangeaarige arbeide
for forsvarssagen resulterede i 1887 i storthingets vedtagelse af
den «Sverdrup-Hjort’ske» hærorganisationsplan, som traadte
ikraft fra 1889. Statsraadssagen sluttede han sig først til i 1860;
indtil da havde han ikke overbevist sig om, at reformen vilde
føre til udvidelse af folkestyret. Schweigaard og Stang, som
tidligere havde forsvaret reformen, forlod den nu af samme grund,
som drog Sverdrup til den. Statsraadssagens gang gjennem
stor-thingene 1874, 1877 og 1880, den vældige valgkamp i 1882 og
rigsretten i 1884 er senere omtalt.
Den 26de juni 1884 dannede Sverdrup den første norske
regjering paa folkestyrets princip.
Johan Sverdrups autoritet under hans storthingstid var i
stadig vækst. Men det var først fra 1869, efter beslutningen
om aarlige storthing, at han blev den uomtvistelige storthingets leder.
Til og med storthinget af 1857 valgtes Sverdrup fra
Larvik. Det aar flyttede han til Vestre Aker, hvor han kjøbte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
