Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
.KRISTIANIA BY.
stemmig sendt til behandling af en særskilt dertil opnævnt
komité (29de april).
Stemningen vendte sig imidlertid snart mod den af Thrane
ledede agitation. «Lillethingets» adresse blev henlagt.
«Morgenbladet» optraadte fra først af skarpt og afvisende
ligeoverfor de Thraneske agitationer. Jo mere arbejderbevægelsen
bredte sig, des mere flk frygten magt over bladet og førte det
over fra venstre til høire. Efter storthingets slutning i 1851
forkyndte «Morgenbladet» i flere artikler sin omvendelse. Det
hed: Ungarn var kuet. I Preussen, i Østerrige og de fleste
tyske og italienske stater var forfatningen hævet og sabel
herredømmet indført. Signalerne var altsaa forandret i den største
del af Europa; man maatte se til at følge med sin tid.
Denne «Morgenbladets» overgang til reaktionen, som af
Stabell blev forkyndt paa en noget brutal maade, vakte inden
somme kredse stor uvilje.
Storthinget, som havde begyndt med at indtage en skarp
oppositionel holdning ligeoverfor regjeringen, endte, som det blev
sagt, med at kaste sig i dens arme.
Storthinget i 1851 besluttede anlæg af en jernbane fra
Kristiania til Eidsvold. En kgl. resolution gik ud paa, at jernbanen
skulde anlægges for et engelsk aktieselskabs regning med tilskud
af den norske statskasse og af norske aktietagere. Flere talere
mente, hvad erfaringen siden noksom har stadfæstet, at den
norske ståt vilde blive altfor sterkt bundet ved sin kontrakt
med de engelske entreprenører, og at disse havde betinget sig
altfor urimelig store fordele paa den norske stats og de norske
aktieeieres bekostning. Man burde heller vente nogen tid, om
det skulde behøves, for at faa jernbanen anlagt helt for norsk
regning. Den kgl. proposition blev imidlertid bifaldt (dels mod
48, dels mod 25 stemmer). Dette udfald hilsedes med rungende
hurraraab fra galleriet, og bagefter bragte publikum Schweigaard,
som havde været hovedtalsmanden for den kgl. proposition,
og flere andre sin hyldest.
Stang havde som chef for det i 1845 oprettede departement
for det indre udført en meget betydningsfuld gjerning ved sit
arbeide for jernbaner og telegrafer, kanaler og veianlæg o. s. v.
Ved dette arbeide blev han en af landets populæreste mænd.
I aarene efter 1850 var der en sterkt fremtrædende interesse
for alt, som kunde tjene til at fremme samfundenes materielle
trivsel og produktivitet. Under den almindelige reaktion efter
februarrevolutionen vendtes opmærksomheden mere bort fra
politiken og hen til næringslivet, som ogsaa i disse aar efter
ophævelsen af gamle tvangslove, efter gjennemførelsen af
frihandelssystemets grundsætninger og efter de mange mekaniske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
