Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
505
tekniske opfindelser, tog et opsving, hvortil der aldrig forud
havde været sidestykke. England gik i spidsen.
Allerede i 1842 slog man i Norge ind paa gjennemførelsen
af frihandelens grundsætninger, og dette medførte forøgelse af
omsætning og kapital.
I den første halvdel af 1840-aarene var der for det meste
gode aar for landbruget, saa disse aar i det hele blev en
frem-gangsstid i økonomisk henseende. Fremgangen var imidlertid
ikke meget sterk, og blev desuden snart afbrudt. I den sidste
halvdel af 40-aarene va^ høstens udfald for det meste mindre
godt, flere steder var det endog ligefrem misvækst.
Fredsforstyr-relserne og de utrygge tilstande rundt om i Europa i
revolutions-aaret 1848 medførte en alvorlig pengekrise og udøvede en
lammende indflydelse paa Norges skibsfart og handel. Men efterat
denne storm var redet over, begyndte fremgangen paany.
Statens stilling blev i høi grad forbedret paa grund af
næringsveienes raske fremgang. Toldindtægterne strømmede
over al forventning og beregning rigelig ind og oversteg for
det meste med meget betydelige summer de beløb, hvortil de
var blevet anslaaet i de af storthingene vedtagne budgetter.
Kjendskabet til Norges ældre historie blev i høi grad
udvidet ved de norske historikeres arbeide fra slutten af
1840-aarene.
Skolens grundlægger var Rudolf Keyser (født 1803, død
1864). Hans yngre medarbeider, Peter Andreas Munch (født 1810
i Kristiania, død 1863 i Rom) udfoldede i slutten af 40-aarene
og begyndelsen af 50-aarene, da aandslivet hos os paa andre
omraader var fattigt, en enestaaende produktivitet. Paa samme
tid, som han udsendte det ene strengt videnskabelige arbeide
efter det andet, de allerfleste rige paa nye resultater, somme
ligefrem banebrydende, henvendte han sig til det store publikum i
en lang række af særskilte bøger eller afhandlinger i tidsskrifter
og avisartikler, hvori han søgte at vække almenhedens interesse
for de nye synsmaader af Norges og Nordens historie, som var
bleven opstillede af ham og hans medarbeidere, eller han tog
dem i forsvar mod angreb, som blev rettede mod dem. I
slutningen af 1851 begyndte han at udgive sit hovedverk, «Det
norske Folks Historie», og fortsatte dermed i den følgende tid
til sin død. Sidste bind, det 8de, gaar til Kalmarunionen i 1397.
I 1851, den 8de—14de juni, holdtes studentermøde i
Kristiania.
18de september 1851 vedtoges lov om oprettelse af
Hypothekbanken.
23de september 1851 stiftedes «Selskabet for
folkeoplysningens fremme».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
