- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
509

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

509

var ivrig militær, og søgte at faa tilvejebragt enhed i rigernes
forsvarsvæsen.

De norske kadetter blev kommanderet ind til Stockholm for
at ligge i leir der. Norske og svenske tropper blev samlet til
fælles øvelser, og derved hændte det oftere, at norske
hærafdelinger blev stillet under svensk kommando eller endog opløst og
fordelt mellem svenske hærafdelinger o. s. v.

Kronprinsens amalgamistiske idéer fandt tilslutning ogsaa
inden norske militære kredse. Det blev et slags dogme hos de
yngre norske officerer, at de forenede riger havde et fælles
krigs-teater paa de svenske sletter, at man ikke behøvede at tænke
paa noget særlig norsk landsforsvar, naar der kun sørgedes for
unionens eller halvøens, d. v. s. Sveriges forsvar, at den norske
hærs bestemmelse var at være en unionskontingent, et tillæg til
den svenske.

I 1858 var Karl XV i byen den 17de mai, og han modtog
en deputation for fanetoget, hvilket var første gang, kongehuset
deltog i højtideligholdelsen af 17de mai.

Ved lov af 5te august 1857 bestemtes, at i byen skulde
indlemmes forstæderne Grønland, Leret og Oslo med tilliggelser,
endvidere østre og nordre Sagenes distrikt (herunder
Griiner-løkken) samt dertil ogsaa en paa Akerselvens vestside liggende
strækning (en del af Bjølsenjordet) samt endelig de mellem
byens grændser mod vest og Akerselven mod øst beliggende
enkelte eiendomme eller dele deraf, som hidtil havde hørt under
landet. Det nye tilkomne byareal udgjorde ca. 3 994 maal,
hvilken strækning ved udgangen af 1855 havde havt en
befolkning af 9 551 indbyggere. Det ældre Kristiania talte ved samme
tid 31715 indbyggere og den samlede by altsaa noget over
41 000. Allerede tidligere var den del af det oprindelige
byter-ritorium, der var i enebesiddelse af ret til kjøbmandshandel,
blevet noget udvidet, nemlig (1817) for de tomters vedkommende,
som var afgivet fra Akershus’s dengang reducerede
fæstningsom-raade, og siden (1839) for Vaterland, Fjerdingen, strækningen
mellem Storgaten, Hausmannsgaten, Møllergaten og Torvet,
Grubbegaten, endel af «Akersgatens øvre strækning,
Sverdfeger-bakken» o. s. v. Ved loven af 1857 var endelig retten til
kjøbmandshandel blevet almindelig for hele det gamle som det nye
by territorium.

Fra statholderstriden 1859 til dannelsen af ministeriet
Sverdrup i 1884. Storthinget havde i 1854 besluttet
statholderpostens ophævelse, men beslutningen var negtet sanktion. Da
forslaget herom maatte forudsættes at komme igjen, besluttede
kong Oscar, at statholderposten ikke skulde besættes, og den blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free