Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
.KRISTIANIA BY.
norske bonde i literaturen, ikke som staffagefigur, men som helt
og hovedperson, hvorom alt dreier sig, bonden i sin bygd og
daglige gjerning. Det er vistnok saa, at Bjørnson skildrede
bondelivet i et idealiserende lys, men skildringen var med al sin
idealisering væsentlig sand. Sagastilen, som man gjenfandt i
denne bog, var ikke eftergjort, men ligesom født paany.
I juli 1857 overtog Christian Friele redaktionen af
«Morgenbladet».
20de august 1857 vedtog odelsthinget jurykommissionens
«udkast til lov om rettergang i straffesager, grundet paa jury
eller retsmænd», men loven negtedes sanktion.
I 1857 gik en voldsom handelskrise over Europa og
udstrakte sine herjinger ogsaa til Norge. Forretningslivet
lammedes og statsindtægterne sank. Krisen gik snart over, men en
«gylden» tid, som den, man havde havt i den første halvdel af
50-aarene fik man ikke igjen.
Ved slutten af 50-aarene indtraadte et omslag i frisindet
retning i den almeneuropæiske politik. Den italienske krig 1859
blev en stor seier for nationalitetsprincipet og derigjennem ogsaa
for liberalismen.
Et par uger efterat storthinget 1859 var traadt
sammen, stiftedes en politisk klub, som blev kaldt
«Reformforeningen», og hvori nogle og tredive storthingsmænd tegnede sig
som medlemmer.
Reformforeningen vakte et voldsomt opstyr. At en kreds
af storthingsmænd sluttede sig sammen og holdt regelmæssige
møder for at enes om en fælles optræden, vakte dengang
forargelse.
Reførmformforeningens hovedmænd var TJeland, Sverdrup og
Steen. Deres foretagende stempledes som et slags
sammensvergelse.
Det lykkedes «Morgenbladet» at reise en slig opinionsstorm
mod Reformforeningen, at dens medlemmer opgav den hele sag.
Oscar I, hvis helbred altid havde været svag, sygnede efter
1852 mere og mere hen og var i de sidste aar af sit liv ganske
aandssløv og uskikket til at være konge i mere end navnet.
Hans ældste søn kronprins Karl, som fra mai 1856 til juni
1857 havde staaet i spidsen for den norske styrelse i egenskab
af Norges vicekonge, overtog 25de september 1857 regjeringen
over begge riger i egenskab af regent og var fra nu af rigernes
virkelige konge, indtil han ved faderens død 8de juli 1859 ogsaa
blev det i navnet.
Han var som vicekonge i Norge populær, og folk var endnu
saa troskyldige, at man følte sig smigret ved at se en
vicekonge i spidsen for den særlig norske styrelse. Kronprins Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
