Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
.KRISTIANIA BY.
skandinaviske selskab», hvis ledende mænd udtalte synsmaader,
som konsekvent maatte føre til en svensk-norsk helstat.
De af Jaabæk stiftede bondevenforeninger udbredte sig med
rivende hurtighed i 1860-aarene og øvede stor indflydelse ved
valgene allerede i 1868. Hans «Folketidende», som begyndte at
udkomme i 1865, flk stor ubredelse. Denne fremgang gjorde
ikke Jaabæk strammere i sin ensidighed, men der fandt en
sammenslutning sted mellem de to grupper, Jaabæks gruppe og
Sverdrups gruppe. Fra storthinget i 1868—69 blev der et
vendepunkt i norsk politik.
Antallet af bondevenforeninger i 1871 skal ikke have været
mindre end 250, og Jaabæk øvede gjennem dem stor indflydelse.
Jaabæks politik var en neipolitik. Men den svarede i mange
retninger til landets tarv. Der var smaa forhold, og der var en
tung, daglig kamp for livet. Jaabæk saa i visse stykker ikke
bare smaat. Han var en varm ven af folkeoplysningen og var
med paa bevilgninger til universitetet. Men dette traadte i
skyggen for skillingskniberiet.
Da Johan Sverdrup tog bevægelsen i sin haand, blev han
gjenstand for voldsomme angreb af den konservative
kristiania-presse. Hans arbeide for at samle al magt i storthingssalen
mødte heftig modstand i Kristiania og i andre byer. Den tids
mange «plebisciter» viste det. Der begyndte at danne sig en
kløft, som i de følgende aar udvidede sig mere og mere og førte
til et voldsomt brud i 1884. Den konservative presse saa det
som sin opgave at bidrage til at bevare grændsen mellem
folkemagt og regjeringsmagt, men dens røst rak neppe videre langt
udenfor byerne, og den havde ikke noget middel til at hindre,
at den Jaabæk-Sverdrupske bevægelse dannedé en majoritet, som
tog ledelsen i 70- og 80-aarene.
Den nationale bevægelse havde ingen støtte i regjeringen.
De tre statsraader Stang, Bretteville og Helgesen udtalte ved
behandlingen af forslag til en lov om det høiere skolevæsen i
1868: «Er der nogen side af følelseslivet, som hos den norske
nation i almindelighed og dens studerende ungdom i
særdeleshed er sterkt udviklet og ingen ny støtte tiltrænger, saa er det
kjærligheden til, interessen for og troen paa det nationale.»
10de oktober 1858 havde A. O. Vinje begyndt udgivelsen
af bladet «Dølen».
Bladforetagendet «Vort Land» udkom kun i løbet af en del
af aaret 1867, paa en maade soin en aargang af «Dølen»,
idet Vinje skrev føljetonen. Det var redigeret af en
samling dengang unge mennesker, som har sat meget dybe
mærker i udviklingen paa de forskjelligste aandelige omraader, i
videnskab, politik, administration m. m. Blandt medarbeiderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
