Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
513
eller redaktørerne kan nævnes Ernst Sars, Carl Berner, H. E. Berner,
I. C. Krogh og Werner Werenskiold. Det var først og fremst tanken
paa vort lands fulde selvstændighed, som bladet holdt frem, politisk
mod Sverige og sproglig mod Danmark. Alle andre aviser dengang
var amalgamistiske.
Allerede høsten 1867 gik «Vort Land» ind, men øvede dog
sin indflydelse, især £aa ungdommen.
Senere udkom i 1869 H. E. Berners «Dagbladet», som blev
repræsentant for venstrepartiet i Kristiania.
1 1863 gjenoprettedes Hamar stift, som udskiltes fra de
forenede Oslo og Hamar stifter.
Den norske historie flk i det følgende tidsrum sit præg ved
sammenslutning af de to grupper, Sverdrups og Jaabæks.
Efter udtalelser fra storthinget maatte chefen for
armédepartementet Storm-Wergeland træde af den 3dje april 1868, og i 1869
fratraadte chefen for marinedepartementet Haffner. Det var første
gang, at en udtalelse fra storthinget ligefrem bevirkede en
forandring inden regjeringen. Haffners efterfølger blev professor
O. J. Broch.
Af begivenheder i 1868 kan nævnes:
Den norske Lutherstiftelse dannedes efter initiativ af Gisle
Johnson m. fl.
Iste januar udgik Iste nummer af «Verdens Gang».
21de januar stiftedes «Den norske turistforening» i Kristiania.
24de marts stiftedes «Det norske samlaget».
13de oktober aabnedes Drammen—Randsfjordbanen.
20de november begyndte Diakonisseanstalten i Kristiania sin
virksomhed.
13de—21de juni 1869 holdtes studentermøde i-Kristiania.
Regjeringen fremsatte for storthinget i 1869 et forslag om
aarlige storthing og omtalte denne reform som en forandret
forretningsorden uden principiel betydning. Men Johan Sverdrup
flk ret, naar han i denne reform saa det første store skridt til
at faa gjennemført et virkelig demokratisk selvstyre.
Aarlige storthing gjennemførtes ved beslutning af 12te marts
1869. En stor del af høire var imod denne forandring.
Professor Schweigaard, som før havde stemt for, erklærede under
debatten, at han de sidste gange havde stemt for reformen med
stedse aftagende overbevisning; nu vilde han stemme imod.
Storthingets magt var allerede før saa stor og regjeringens saa
liden, at aarlige storthing end yderligere vilde forrykke
magtforholdet. Nogen sanktionsnegtelse kunde regjeringen, som selv
havde bevirket propositionen fremsat, ikke nu tilraade. Saa gjorde
den et forsøg paa at begrændse tiden for storthingets samvær
ved at negte prolongation.
33 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
