Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
.KRISTIANIA BY.
Valgene til det storthing, som skulde træde sammen i 1871
—73, foregik under en voldsommere agitation end nogensinde
tidligere. Fra den ene side var valgprogrammet udvidelse af
stemmeretten og statsraadernes deltagelse i storthingets
forhandlinger, paa den anden side var programmet grundloven uden
omstøbning, men samtidig forelaa de 71 paragrafer om en ny
unionsakt.
Af de ældre thingmænd var nu Schweigaard borte, han
døde den 1ste februar 1870, og O. J. Broch, som var blit
medlem af statsraadet i 1869. Faa dage før Schweigaard døde
lleland den 9de januar 1870.
De aarlige storthings forkjæmpere havde ment, at med
4 maaneder aarlig maatte storthinget godt kunne klare sig.
Ministeriet Fr. Stang søgte at fastholde denne termin og negtede
videre prolongation. Allerede i 1871 havde storthinget vedtaget
en udtalelse i denne anledning, og i 1872 negtedes atter
prolongation. Storthinget saa i prolongationsnegtelsen en
under-kjendelse af sin arbeidsvillighed, en undervurdering af sin
betydning og et angreb paa folkerepræsentationens værdighed.
Regjeringen maatte falde tilfode.
17de april 1871 forkastede storthinget unionsforslaget med
92 stemmer mod kun 17 stemmer; kun en fraktion af høire
stemte for det.
Et af ministeriets medlemmer, statsminister i Stockholm,.
Sibbern, fandt sin stilling uholdbar efter unionsforslagets
forkastelse. Efter nogen tids forløb gik han af og efterfulgtes af
oberst R. Kierulf, som havde staaet helt udenfor det politiske
lir. Videre indtraadte i statsraadet, efter statsraad Brettevilles
død, stiftamtmand N. Vogt.
Kampen for statsraadssagens gjennemførelse begyndte i 1872.
Det var ingen ny sag; der havde tvertimod været fremsat
forslag gjentagne gange, og partiernes opfatning havde skiftet i
aarenes løb.
Grundlovsforslaget om statsraadernes deltagelse i storthingets
forhandlinger blev den 9de marts 1872 bifaldt med 80 stemmer
mod 29.
Kongen negtede 7de mai 1872 sin sanktion; kun
statsraa-derne Broch og Irgens tilraadede den og traadte ud af regjeringen.
De øvrige regjeringsmedlemmer, ogsaa statsraadssagens gamle ven
Fr. Stang, fraraadede sanktion
Storthinget, som var bleven end yderligere irriteret ved, at
dets opløsning af regjeringen paa egen haand var bestemt
allerede til 18de mai 1872, vedtog den 15de mai med 63 mod
47 stemmer en kraftig mistillidsadresse, og striden var snart i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
