Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
517
25de—30te juli 1880 holdtes det første arbeidermøde i
Kristiania.
28de september 1880 afsløredes Kristian den IV’des statue
i Kristiania.
8de november 1880 aabnedes Eidsvold—Hamarbanen.
17de mai 1881 afsløredes Wergelandsmonumentet, ved hvilken
leilighed Bjørnson holdt festtalen.
28de mai 1881 ophævedes byernes borgervæbning.
I 1882 saaes for første gang rent flag i 17de
maiproces-sionen.
Højrepressen spaaede stadig politisk vejrforandring, idet
bønderne skulde faa øinene op for de formodede farer, hvorfor
Sverdrup og de andre folkeførere udsatte landet. Men udfaldet
af valgene til storthinget 1880—82 blev en ny seier for venstre.
Sverdrup stod tryggere i sin førerstilling end nogensinde før.
«Morgenbladets» fanatiske forfølgelse af denne mand virkede til
at øge tilliden til ham hos hans meningsfæller.
For storthinget 1880—82 forelaa atter forslaget om
stats-raadssagen, og det vedtoges 17de marts 1880 for 3dje — i
realiteten for 4de gang — med 91 stemmer mod 20 stemmer. Det
var en større majoritet end nogengang før. Ikke destomindre vovede
regjeringen endnu engang at tilraade sanktionsnegtelse, som fulgte
den 29de mai 1880. Regjeringen fremsatte paany det forslag, som
var enstemmig forkastet, 1877, skjønt den ikke kunde med
nogensomhelst rimelighed vente tilstrækkelig tilslutning til dette forslag
ved nye valg.
Sanktionsnegtelsen besvaredes af storthinget med en
beslutning af 9de juni 1880, hvilken vedtoges med 74 stemmer mod
40. Beslutningen erklærede den vedtagne bestemmelse for
gjældende grundlov, en beslutning, som regjeringen negtede at lade
kundgjøre. Dette forslag var fremsat af Sverdrup, affattet, som
han oplyste, efter konference med flere storthingsmænd. Inden
høire betragtedes beslutningen som revolutionær. Den strid, som
begyndte efter 9de junibeslutningen 1880, gjaldt det
absolute veto.
Spørgsmaalet om det absolute veto i grundlovssager havde
aldrig tidligere havt praktisk betydning. Stataretslærerne havde
lært, dels at de/ var et absolut og dels et suspensivt veto.
Senere begyndte ogsaa den mening at arbeide sig frem, at kongen
intet veto havde, en mening, som Jaabæk havde hævdet i 1877,
men som da ikke naaede frem til nogen afgjørelse.
Det absolute veto antoges at ville give kongen, d. v. s.
unionskongen, d. v. s. svenskerne, ret til for altid at modsætte
sig enhver forandring i Norges grundlov. Regjeringens anvendelse
af det absolute veto reiste en strid fra landsende til anden, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
