Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
.KRISTIANIA BY.
Udfaldet medførte et ministerskifte, og den 22de oktober
1903 dannedes det andet ministerium Hagerup (22de oktober 1903
til Ilte marts 1905), af hvilket Chr. Michelsen og postmester
Schøning blev medlemmer.
Da samlingspartiet havde seiret og ledelsen lagt i dets haand,
skulde man tro, at udsigterne for et godt udfald af forhandlingerne
med Sverige var lovende.
Statsminister Hagerup havde i en tale i Trondhjem hævdet
en løsning kun ved forhandling, konsulatsagen var ikke en
oprivende broderstrid værd. Bjørnstjerne Bjørnson blev ikke træt
af at tale og skrive om «bare forhandling»; men denne skulde
omfatte ogsaa unionens opløsning.
Ministeriet Hagerup var et udpræget forhandlingsvenligt
ministerium. Denne forhandlingsvenlighed maatte kunne vente
gjenklang i Sverige. Og det saa til at begynde med ud, som om
sagen virkelig skulde gaa i laas. Kommunikéet blev knæsat i
sammensat statsraad i december 1903.
Den norske regjering nedsatte en komité til udarbeidelse af
organisationsplan for særskilt norsk konsulatvæsen, og dens
indstilling forelaa ved aarets udgang. Et forslag til ligelydende love
om ordning af forholdet mellem konsulatvæsen og diplomatiet
blev udarbeidet af den norske regjering og allerede 28de mai
1904 oversendt den svenske statsminister.
Svenskerne nedsatte ingen komité og lod ikke høre noget
fra sig i anledning af de ligelydende love. Den 7de november
1904 maatte Lagerheim, som havde taget initiativet til de nye
forhandlinger, træde ud af statsraadet.
Den unionsvenlighed, som havde præget valgene i 1903, fik
da et knæk.
Den 23de oktober 1904 hjemsøgtes Kristiania og det
sydlige Norge af et temmelig sterkt jordskjælv.
Statsminister Bosfröm kom i slutningen af november 1904
til Kristiania og bragte med et grundlag for forhandlinger, som
gik ud paa, at udenrigsministeren skulde have disciplinærmyndighed
over norske konsuler og dermed adgang til at gribe ind i norske
statsmyndigheders afgjørelse. Der opstilledes 6 punkter, som
for-negtede alt, hvad der nationalpolitisk var arbeidet for fra 1814
til 1905. Der forlangtes:
At den norske regjering skulde være forpligtet til at spørge
den svenske udenrigsminister om, hvem den havde lov at
udnævne til konsul.
Sveriges navn skulde sættes foran Norges i norske konsulers
diplomer.
Det norske konsulatstyre maatte ikke give konsulen nogen
ordre, som stred mod en ordre af udenrigsministeren i samme sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
