Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
539
Europa adskillig opmerksomhed. Den var en maalestok for Norges
uvilje mod unionen.
I Sverige var man forstemt. Afstemningen i Norge var ikke gaat
rigtig til, blev det fortalt. Der var øvet tryk og utilbørligheder
o. s. v. Disse insinuationer fandt Times sig opfordret til at
paa-tale, og det varede ikke længe, før de forstummede.
Den norske regjering foreslog den 21de august for
storthinget, at dette skulde anmode de svenske statsmagter om at
yde sin medvirken til unionens opløsning ved for Sveriges
vedkommende at ophæve rigsakten, og at regjeringen skulde
bemyndiges til at optage forhandlinger med Sverige. Dette forslag blev
bifaldt med 104 mod 11 stemmer. Der opnævntes da delegerede
fra norsk og svensk side, hvilke mødtes i Karlstad.
31te august begyndte forhandlingerne her, og de varede med
afbrydelse fra 7de—13de september til 23de september kl. 6.15
aften. De norske forhandlere var: statsminister Michelsen,
udenrigsminister Løvland, stortingspræsident Berner og advokat Benjamin
Vogt, de svenske: statsminister Lundeberg, udenrigsminister
Wachtmeister, statsraaderne Hammarskjöld og Staaff.
Medens forhandlingerne førtes i Karlstad, syntes der nogle
gange at true med fredsbrud; paa begge sider var der
troppemasser samlede. Men forhandlingerne førte til en fredelig udgang.
Den afsluttede overenskomst offentliggjordes 25de september.
Man kom overens om, at tvistemaal mellem rigerne, naar
de ikke løstes ved diplomatiske forhandlinger, skulde henskydes
til afgjørelse af voldgiftsdomstolen i Haag.
Der skulde oprettes en fredlyst neutral zone fra Idefjorden
til nordenfor Elverum. Bredden blev gjennemgaaende 15 km.
paa hver side af grændsen. Fæstningerne i denne zone skulde
nedlægges; Fredriksten skulde dog bibeholdes som standkvarter og
garnisonsstad. Kongsvinger befæstninger skulde blive urørte og
uforanderlige.
Grændsetraktaten om renbeitet skulde opretholdes.
Finneloven forlængedes til 1917; men renbeiteretten skulde begrændses
i tid og lokal udstrækning samt kun gjælde de virkelige nomader.
Hvert rige skulde forpligte sig til ikke at træffe
foranstaltninger, som hindrede eller vanskeliggjorde transport af varer
(transitgods) gjennem riget.
Om udnyttelsen af begge rigers ret og interesser i fælles
indsjøer og vasdrag skulde visse grundsætninger fastslaaes.
Alle stridigheder om disse punkters forstaaelse eller
anvendelse skulde afgjøres ved voldgift. Aftalerne traadte i kraft fra den
tid, da Sverige havde anerkjendt Norge som en fra unionen med
Sverige adskilt ståt, og Sverige for sit vedkommende havde besluttet
rigsaktens ophævelse. Sverige skulde derefter give de fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
