- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
540

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

540

.KRISTIANIA BY.

magter notifikation om sin anerkjendelse af Norge som en fra
unionen med Sverige" adskilt ståt.

Den norske regjering indbød 26de september storthinget til
at vedtage denne overenskomst, og storthinget sendte den til
speeialkomitéen, hvis majoritet den 4de oktober foreslog, at
Karlstadoverenskomsten skulde godkjendes.

Overenskomsten antoges 9de oktober af storthinget med 101
mod 16 stemmer; derpaa opløstes storthinget 10de oktober 1905
for atter den følgende dag at samles til ny session, der afsluttedes
16de juni 1906.

Karlstadoverenskomsten anerkjendtes 13de oktober 1905 af den
svenske rigsdag, som derefter 16de oktober bemyndigede kong
Oscar til paa Sveriges vegne at anerkjende Norge som en fra
unionen med Sverige adskilt ståt, ophævede rigsakten og
fjernede unionsmærket af det svenske flag. Dette iverksatte kongen
26de oktober, da overenskomsten undertegnedes af minister von
Ditten og grev Wachtmeister. Den følgende dag udstedte kong
Oscar en proklamation til det norske folk, hvori han frasiger sig
den norske trone og afslaar ßernadottetilbndet. Dette tilbud var
herved bragt ud av verden.

Bernadottetilbudet var vistnok fremkommet for at virke
forsonende paa den svenske folkemening og for at vise, at der ikke
raadede nogen uvilje mod kongens person, men alene mod
unionen. I saa henseende har det maaske gjort nogen tjeneste,
men det ser ud til, at det i vide kredse i Sverige vakte harme
og opfattedes som en haan eller en uforskammethed.

En fraktion inden venstre vilde, at Norge skulde benytte
anledningen til at indføre republiken. Hertil sluttet det
socialdemokratiske parti sig. Regjeringen med statsminister Chr.
Michelsen og udenrigsminister Løvland i forgrunden holdt paa
kongedømmets bevarelse med tilslutning af høire og en række
venstremænd.

Konow (Hedemarken), Castberg, Hougen med flere foreslog, at
fastsættelsen af Norges fremtidige statsform udsattes til det
stor-thing som traadte sammen efter de almindelige valg høsten 1906,
idet valget da vilde gjælde republik eller kongedømme.

Den 28de oktober 1905 begyndte storthinget forhandlingen
om dette spørgsmaal. Debatten optog 6 møder.

Konow med fleres forslag forkastedes med 86 mod 30 stemmer.
Regjeringen foreslog at optage forhandlinger med prins Carl af
Danmark om at modtage valg som Norges konge, under
forudsætning af at det norske folk tiltræder denne beslutning ved en
f olkeafstem ni ng.

Den 31te oktober bifaldtes dette forslag med 87 mod 29 stemmer.

Dagen efter udsendte ministeriet Michelsen et opraab til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free