Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
.KRISTIANIA BY.
beviser, erklæringer, bevidnelser og garantier har i høi grad
hemmet omsætningen, ligesom alle omkostninger er meget forøget.
Vistnok har krigstilstanden bragt sjøfarten, fiskerierne og
eksportnæringerne store fordele i form af høie fragter og
priser paa vore produkter og en rivende efterspørgsel fra udlandet
for norsk tonnage og varer. Krigsaarene har visselig øget
nationalindtægten og formuen, men disse er ikke erhvervet uden store
opofrelser. I første række er det vor handelsflaade, som har
maattet holde for. Hvad den har ofret af menneskeliv og tonnage,
er meget, og i forhold til landets og tonnagens størrelse er
flaaden rammet saa haardt som nogen krigførende magts. Ogsaa
vor udenrigske handel er skadelidende. Hindringerne for saavel
import som eksport er øget med de stadig mere trykkende
indgreb i vor handlefrihed. Dertil kommer dyrtiden, som
beskattede hvert eneste menneske i landet til fordel for krigen, og
som stiller administrationen vanskelige, for ikke at sige uløselige,
opgacer.
Krigen forandrede tildels de gamle handelsveie og skabte
uventede vanskeligheder, men aabnede ogsaa paa mange felter
adgang til indbringende foretagender.
Den abnorme tilstand paa handelens og skibsfartens omraade
fortsatte fra 1914 ind i 1917, saa den hele krises endelige
udgang ikke kjendes endnu (skrevet mai 1917).
Da den øSterrigsk-ungarnske tronfølger Franz Ferdinand blev
myrdet i Serajevo, virkede denne begivenhed, som flk saa
frygtelige følger, ikke synderlig paa børserne paa den tid, den
indtraf.
Da den første krigserklæring fra Østerrige-Ungarn til Serbien
kom 28de juli 1914, vakte den uro i Norge, og ved den næste
krigserklæring den 1ste august, Tysklands til Rusland, kom der
tildels panik.
Man frygtede for, at en krig mellem Tyskland og England
skulde blive en fare for Norges fred. Frygten steg, da tyskerne
straks krænkede Belgiens neutralitet.
En anden aarsag til panik var rædselen blandt menigmand
for at komme til at mangle mad. Den skyldtes den pludselige
og, som det nu synes, dengang umotiverede prisstigning paa de
nødvendigste levnetsmidler.
Folk ilede i 1914 til butikerne og kjøbte fødemidler og til
bankerne for at tage ud sine sparepenge.
Der var stor tilstrømning til bankerne for at veksle
papirpenge i guld og gjemme det, og saaledes unddrage kapitalen fra
omsætning paa en tid, da denne trængte den mest.
Lov af 18de august 1914 indførte adgang for kongen til
under særlig faretruende forhold at bestemme, at Norges banks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
