Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
549
indfrielse af dens sedler midlertidig kunde udsættes, uden at de
derved ophørte at være tvungent betalingsmiddel.
Denne adgang blev benyttet.
Men efterhaanden begyndte man at faa øinene op for, at
krigen bød skibsfart og handel udmærkede chanser, og skrækken
slog i 1915 over i en sorgløs ligegladhed. Der var vistnok
adskillige vanskeligheder at kjæmpe med, der var knap tilgang paa
mange varer, de vante markeder var stængte, fremmede
regjeringer og vor egen regjering greb ind i handelen, og der var
abnorme kurser. Men trods vanskeligheder blomstrede, stort seet,
næringslivet som aldrig før i 1915 og 1916.
Krigstilstanden medførte mange ekstraordinære udgifter for
samfundet som for den enkelte borger. Neutralitetsværnet var
ingen liden økonomisk byrde ved siden af de personlige ofre,
det paalagde de værnepligtige. Dyrtiden rammede alle landets
borgere, enten de hørte til de af krigskonjunkturen begunstigede
eller ei. Men der er ikke tvil om, at landet som helhed i 1915
og 1916 høstede betydelig økonomisk fordel af krigen, fordele,
som foreløbig ialfald oversteg’ de ekstraudgifter, som der
paa-f ørtes.
Aaret 1916 var paa en vis endnu mere abnormt end 1915.
Verdenshøsten af korn og poteter var i de fleste lande mindre
end sædvanlig, og den internationale transport var sterkt hemmet
af mangel paa tonnage og truet af undervandskrigen. Følgen
var, at alle forbrugsartikler gik voldsomt op i pris, og der kom
en international dyrtid.
De umaadelige pengesummer, som de krigførende magter
satte i omløb i form af krigslaan, øgede dyrtiden, og de store
oversjøiske leverandører af krigs materiel og levnetsmidler havde
enorme indtægter. Betydelige beløb tjente fremdeles de lande
i Europa, som var neutrale, og endog inden de krigførende lande
selv har mange industrielle anlæg tjent godt. Men fordelingen
af krigsfortjenesten har været meget ujevn.
I nogen udstrækning har en omfattende aktiespekulation
bidraget til at fordele gevinsten, navnlig af skibsfarten og
hvalfangsten. Men denne spekulation blev drevet med værdier, som
tildels maa betegnes som meget usikre. Forbruget af luksusvarer
blev i 1916, trods de kritiske tider, større end sædvanlig.
Mange penge blev trukket ind i statskassen som følge af
høiere beskatning under krigen, saa at regnskabet for 1915—16
viste et nettooverskud af 49.2 mill. kroner over de budgetterede
indtægter; af dette overskud falder omtrent halvparten paa
statsskatten. Dette beløb og mere til vil gaa med til dækkelse af
neutralitetsudgifterne.
Svære tab har landet lidt ved de mange krigsforlis, særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
