Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
KRISTIANIA BY.
var tættere bebyggelse. Her førte, som endnu, en bro over elven,
bru viö Ryginarberg, ved Kverner gaard.
Mellem Loelven og Ekeberg laa de saakaldte Lykkjur (løkker)
med mere spredt bebyggelse.
Prælaborg var et landingssted nær Grønlien og laa omtrent
der, hvor veien nu bøier mod syd.
Kongsgaarden laa nær Mariakirken paa øren eller paa
Sør-engen paa en nu jernbanen tilhørende tomt, uden at dens
nøiagtige beliggenhed kan bestemmes.
Den nævnes forst ca. 1200, men maa være meget ældre.
Om den var af sten eller træ, vides ikke. Den brændte med
byen 1222, men opførtes igjen af Haakon Haakonssøn og var
1228 atter i beboelig stand.
Uagtet Akersborg (Akershus slot) var opført allerede noget før
1300, synes dog den gamle Kongsgaard at være kongebolig indtil
Haakon V’s død 1319. Derefter blev Akershus kongernes faste
sæde. Den sidste gang Kongsgaarden nævnes, er 1326, da
drot-seten Erling Vidkunssøn havde sin bolig der.
Kongsgaardens brygge omtales 1200.
I et brev af 1300 optrækker Haakon V grændserne for den
tomt, han ved sin kroning 1299 havde givet Mariakirkens kanniker.
Deraf kan drages nogle slutninger om Mariakirkens, Kongsgaardens
og Kannikernes gaards indbyrdes beliggenhed. Tomten skulde
strække sig «fra hjørnet paa vort loft (Kongsgaardens) i haven
snorret op til kirkegaarden, dog saa at vi forbeholder os gang
fra loftet frem i deres (kannikernes) gaard; fra kirkens sydvestre
hjørne snorret fra kirkegaarden ud i marebakken og igjen opefter
med aaen til hjørnet af førnævnte loft». Loftet laa efter dette
øst for kirken. Kongsgaarden selv laa maaske nærmere stranden.
Provstegaarden nævnes 2den januar 1517 og 1522, og den
laa nær Mariakirken.
Raadstuen nævnes 29de juni 1562, men dens beliggenhed
kjendes ikke.
Lagmandsgaardens beliggenhed kjendes heller ikke; men er
maaske den samme som Bjarnargarör, hvori der 1324 og 1332
holdtes lagthing i gaardens stenhus. Denne gaard havde
skyt-ningsstue, og det havde ogsaa Lagmandsgaarden.
Marked nævnes 1309, men har sikkert været meget ældre.
Ca. 1400 nævnes «aa Raumraæ torgenn i Oslo». Dette marked
fortsatte i den nye by paa det gamle torv ved Johanneskirken og
siden paa torvet ved Vor Frelsers kirke og Youngstorvet lige til
vore dage. 1 1899 blev det ophævet, dog fortsættes det endnu
som hestemarked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
