Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING I I)ET GAMLE OSLO.
5
Over Frysja (Akerselven) Tar der, som nævnt, en bro ved
Nedre Foss soru i nyere tid. Denne bro var den egentlige
adgang fra vest. Østre stræte fortsattes som landevei mod
nordøst opad bakkerne til Mçrtustokkr og kaldtes «gåterne»
(jgata betyder i oldnorsk landevei, ikke bygate). Det er der,
hvor i nyere tid Galgebergsgaten har gaaet, som nu er
omdøbt til St. Hallvards gate, og derpaa førte den videre op
i Østre Aker som landevei. Til byen søndenfra førte to
landeveie : en ned ad Ekeberg og en ned ad Ryenbergene, de
samme veie som nu, kun omlagte. Ryenbergene, fordum
Rygina-lerg efter gaarden Ryen, gammelt navn Rygin, nævnes allerede i
Sverres saga. I aaret 1200 kom det her til en hidsig fegtning
mellem kong Sverre og de oprørske bønder. Ekebergveien kom
fra Follobygderne langs Bimdefjorden, forte ned Ekebergbakken,
forbi nuværende Oslo kirke, bygget ca. 1290 som minoriterkloster,
os; over en bro over Osloelven; den kaldtes allerede paa Sverres tid
Geitabrü, og det navn har den havt endnu ind i det 19de
aarhundrede. Den nuværende bro ligger lidt længer oppe.
Veien over Ryenbergene (fra Enebak og Spydeberg i
Smaalenene) kom ned ved Kverner og Vaalerengen (Vålin).
Ved stranden fandtes to adskilte hovedbrygger:
Kongsgaar-dens brygge i søndre ende af byen paa ørerne i vest for
Mariakirken og Kongsgaarden, og Bispebryggen nedenfor ålmenningen
af samme navn. Dette synes at have været saaledes, saalæuge
Oslo var by; thi endnu 1562 kaldes Bispebryggen «Nordre
brygge», og i 1617 omtales «tomter, som ligger mellem begge
brygger her udi byen».
Af øerne udenfor var kun Hovedøen bebygget; der laa
Hovedøens kloster. Mellem Hovedøen, Lindøen og Nakholmen paa
den ene side og paa den anden side Hægholmen, Græsholmen
og Blekøen gik . seilleden ind til Oslo, den, som tildels endnu
kaldes «Skibsløbet». Fra vagtposten i Hallvardskirken kunde man
overse seilleden ud til det ytterste af Nesodden, Nesodtangen.
Stedsnavne i og ved Oslo var:
Paa Valkaberg, det nuværende Aakeberg, hvor Bodsfængslet
ligger, opførte Haakon Haakonssøn ca. 1240 en borg med
statsfængsel. Herhen flyttede han ogsaa Nicolaikirken.
Leiran (Leret), Grønlandsleret, laa i den nordlige del af byen.
Mçrtustokkr er Galgeberget. Mellem dette og Olavsklosteret
eller den nuværende bispegaard var vel bebyggelsen ogsaa mere
eller mindre tæt, dog synes bygaarde at have ligget noksaa langt
oppe i St. Hallvards gate. Mçrtustokkr var vistnok navnet paa
byens ældste rettersted.
Dalen ovenfor Mortustokkr kaldtes Kverndalr, hvor der ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
