Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
KRISTIANIA BY.
I 1657 bortforpagtedes den til 8 navngivne kristianiaborgere.
I aarene 1711—18 blev eiendommen bortforpagtet til general
Hausmann. Endelig i 1722 blev den skilt fra Akershus og
op-liorte saaledes at være ladegaard. Den 21de september s. a.
solgte nemlig Fredrik IV Ladegaarden til general Hausmanns
enke, Karen Toller, for 7 700 rdlr. Skjødet af 1722 blev nogle
aar efter af kongelig magtfuldkommenhed tilbagekaldt og et nyt
skjøde opsat, efter hvilket hun fik at betale 9 300 rdlr. Dermed
overførtes ladegaardsnavnet paa den gamle Bispegaard, eller
samtidig med at navnet Oslo ladegaard sættes paa gaarden, ophører
Oslo ladegaard at eksistere.
Den af general Hausmanns enke omkring 1725 opførte nye
hovedbygning staar endnu og er den sydlige del af den
nuværende Ladegaard. Udstyret i bygningens iudre med malerier
med symbolske fremstillinger af de fire elementer, de høie, smale
speile og taglisterne er vistnok fra Karen Hausmanns tid.
Efter generalinde Hausmanns død i 1742 kom gaarden til
hendes datter Helene Margrethe Storm, enke efter oberst Chr. U.
Storm, og derefter ved hendes død i 1764 til heudes søn
stiftamtmand i Akershus, geheimeraad Caspar Herman Storm, og han
gjorde Ladegaarden til en af de største jordeiendomme
sonden-fjelds. Hans besiddelser strakte sig lige fra gaarden Alnas marker
(ved Østre Akers kirke) i øst til Bjørviken i vest og fra
Vaterlands bro og Tøien i nord til Loelvén i syd.
Han forøgede lade- og udhusbygninger, og i 1765 lod han
bygge 2 svære lader og 1 «Gewexthus», af hvilke den ene lade
staar, medens de to andre bygninger blev nedrevet ved den
store udvidelse af Østbanestationens rangerstation. Antagelig er
det stiftamtmand Storm, som har udvidet hovedbygningen til
dens nuværende skikkelse.
I 1772 gjorde Storm fallit, og hans eiendomme solgtes i
1774 for 24 000 rdlr. til generalmajor Frantz Wilhelm Sehested.
Efterat Sehested var død i 1787, solgte enken i 1806 eiendommen
til grosserer Andreas Lumholtz for 75 000 rdlr. Det allermeste
af det Stormske gods var da samlet, men senere blev det
opstykket.
Grosserer Lumholtz skjænkede i 1820 gaarden med nogen
tilliggende jordvei til sin svoger, professor, senere statssekretær
Platou. Efter ham fulgte som eiere fru D. Schroeter,
højesteretsassessor P. H. Juell, distriktslæge E. E. Salvesen og cand. jur.
H. Konow, som solgte den til den nuværende eier, Norsk
hovedjernbane.
I
Kirker i Oslo. Oslo havde følgende kirker:
Hallvards-kirken, som var domkirke, og Mariakirken, som var kongeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
