Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
KRISTIANIA BY.
gift med Galdes enke, fru Kirsten. Man brugte fremdeles i
klostrene at forvare kostbarheder, som man ikke ansaa for
sikre andensteds.
Klosteret synes at være blevet uskadt ved branden 1523.
Nonnesetrs skjæbne i reformationens dage er ikke nøie
kjendt; det har endnu i nogle aar bevaret en tilsyneladende
uafhængighed. Biskop Havs He ff nævner det ikke blandt de før
1533 sekulariserede klostre, og endnu i 1544 nævnes en abbedisse
her, jomfru Elen Halvar dsdatter, som da mageskiftede jordegods
med Peder Hansson, høvedsmand paa Akershus. Sandsynligvis
er klosteret efterhaanden overladt til den undergang, som
reformationen og søstrenes død medførte. Peder Hanssøn paa
Akershus blev i 1547 forlenet med klosteret mod at føde og klæde
nonnerne.
1551 melder Peder Hansson: «er Nonneklosteret her i Oslo
slet forfalden, om det ikke faar snarligen lijælp».
Kongen forlenede i 1551 Kristian Munk med Nonnesetr, idet
lian forpligtedes til at føde og klæde jomfruerne, som var der
«eller herefter kommendes vorder», og det synes endog, som
man har tænkt paa at holde en kvindelig forsørgelsesanstalt
ved-lige her, ligesom i enkelte klostre i Danmark; men det er
ialfald snart opgivet.
Klosteret blev verdslig forlening under Akershus, hvis
høvedsmand Kristian Munk afstod det til Jørgen Marsvin, 1556—65.
Endnu senere blev Nonnesetr forenet med Mariakirkens
kanslerembede; saa sent som 1595 havde det sin egen foged.
Sandsynlig menes dette kloster, naar der i Akershus’s
byg-ningsregnskab 1602-—03 tales om folk, som «have arbeidet udi
det gamle kloster udi Oslo og des midlertid gjort og lagt nye
bjelker i det krydshus ud fra den store kirke».
1606 blev en tysk jernstøber Jørgen Webel forlenet med
klostergaarden tilligemed en dertil hørende løkke i Oslo. Denne
løkke overdroges dog ved brev af 31te august 1608 til kansleren
Anders Green, mod at han lod «mester Jørgen rottgietter» beholde
klostergaarden.
Ved kongebrev af 2den august 1616 blev klosterets kirkemur
overdraget til Oslo. borgerskab, som vilde bygge en raadstue,
hvad der dog ikke blev til noget paa grund af byens brand og
borgernes flytning til det nye Kristiania.
Til Nonnesetr horte en egen kirke, hvis mure 1616 fortes
bort, da hint raadhus tænktes opfort i Oslo.
Kristian IV anlagde i resterne af Nonnesetr klosterbygning
et «giethus» (kanoustøberi) for kanoner til Akershus. Det
nedlagdes dog snart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
