- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
31

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING I DET GAMLE OSLO.

særlig for sin sjæl og for sin fader Asar og sin moder Arno
og sin broder Jon, hvis sjæl hviler. Bed for os med fromt sind,
Jomfru Maria.

Hovedøens kloster havde en gaard i byen. Munkekloster
gaard, ved Munkebækken.

I Kristian IV’s og hans efterfølgeres tid blev Hovedøen
undertiden brugt til vildtbane. Da Jakob VI af Skotland. Maria
Stuarts son, i november og december 1589 opholdt sig i Oslo,
hvor han holdt bryllup med Kristian IV’s søster Anna, fornøiede
han og endel herremænd sig med at gaa paa jagt paa
Hovedøen, og ved enevoldshyldningen i 1661 var der ligeledeset
fyrsteligt jagtparti derude. General Ahlefeldt havde sluppet 13 harer
paa øen til forlystelse for prins Kristian (senere Kristian V), som
drog derud med «falke, støvere og garn og andre fornødenheder
for jagten. Men de fik ikke en hare, thi de var rømt alle
sammen.

(»ilder. Fra Oslo kjendes tre gilder, men sandsynligvis var
der flere; Helliglegems gilde synes at have været det fornemste;
det havde eget alter i domkirken og en skaale, hvor lagthinget
holdtes; St. Annas gilde var for borgere (handelsmænd) og
Skomagernes gilde for tyske haaudverkere, rimeligvis det samme, som
endnu i 1607 kaldtes Skræddernes gilde. De er vistnok fra det
14de eller 15de aarhundrede. St. Annas gilde laa tæt nordvest
for Olavsklosteret eller den nuværende Bispegaard.

Fra 1461 er et sk jøde fra Olavsklosterets prior Abraham,
hvori bestemmes, at St. Anna gildestue skal sættes og stadig
blive nord i Olavsklosterets gaard. Tomten undtes St. Annæ
gildebrødre «borgere i Oslo» for evig tid, mod at de og deres
oldermænd aarlig giver 2V2 mark i afgift i slig mynt, som nu
er gangbar i Oslo. Desuden har han undt dem St. Annæ alter
(i klosterkirken) at holde vedlige med klæder, messer og lys
efter gildets bedste evne. Derimod skulde gildebrødrene (og dette
var en vigtig fordel for klosteret) have sit gravsted i klosteret,
eftersom de selv ønskede i kirken eller paa kirkegaarden.

St. Annas gildestue havde en længde af 36 alen fra øst til
vest og 21 alens bredde fra nord til syd.

Forbindelsen med Olavsklosteret kostede paa reformationstiden
gildet dets gods, som kongen 1541 forlenede til slotsskriveren
paa Akershus Mats Christensøn.

Skomagernes gilde i Oslo (societas et convivium sutorum
Osloie) optoges i 1409 i prædikebrødrenes broderskab.

Hospitaler. Oslo har havt flere hospitaler: Laurentii
hospital med kirke laa ved St. Hallvardsgate op imod Galgeberg
ovenfor Oslo; det synes at have været et under domkirken staaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free