Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING I DET GAMLE OSI.O.
33
hvorefter den indtil da brugte Bispegaard skulde sælges, og for
salgssummen skulde iudkjøbes Claus Bergs gaard, det gamle
Olavs-kloster, til bisperesidens.
Hans Munch, der blev biskop i 1699, lod rive den
gjen-staaende del af den faldefærdige nordre klosterfløi, der først var
brugt til skole, og foretog nogle nybygninger.
I biskop Deichmans embedstid (1712—30) maa Bispegaarden
være kommen adskillig i forfald, idet han leiede ud sin residens
i Oslo for selv at bo i Kristiania.
Biskop Hersleb lod mellem aarene 1731—37 udføre ret
betydelige arbeider for at sætte Bispegaarden istand.
I 1805, da Bech var biskop, var Bispegaarden forfalden.
Med bergraad Collett som bygmester udførtes et betydeligt
arbeide fra 1817—22. Hovedfløiens beboelsesrum blev istandsat,
men mistede sit tidligere herskabelige udseende.
Biskop Sørensen flyttede ind i gaarden i 1823. Da
opdagede man sop under gulvene i flere værelser. Omfanget af de
paa grund af sopskaden foretagne arbeider var ret betydelige.
Det viste sig snart, at der paa Bispegaarden forgjæves var
anvendt penge. Alle nybyg var slet fundamenterede.
I 1858 foreslog biskop Arup Bispegaarden solgt, da den var
forfalden og ikke lod sig istandsætte uden med stor bekostning.
Gjentagne gange forsøgtes salg, uden at der kom noget
antageligt bud.
Da dr. Essendrop i 1875 blev biskop, boede han i sin
tidligere leilighed i Kristiania, da Bispegaarden i Oslo ikke var til
at bo i.
I 1882 besluttedes en ombygning af Oslo bispegaard efter
arkitekt Thrap Meyers tegning. Ved salg af Bispegaardens
jordvei flk man midlerne. Arbeidet blev fremmet, og i 1884 kunde
biskop Essendrop flytte ind.
Gamle gaarde i Oslo. Mange private gaarde nævnes i
diplomerne. Disse har i regelen kun været træbygninger
med torvtag, men har dog ikke været saa smaa. De bestod
sandsynligvis hver af mange bygninger; adskillige af dem var
delt mellem flere eiere eller beboere og familier. De førte,
ligesom endnu Tyskebryggens gaarde i Bergen, egne navne, oftest
efter oprindelige eller ældre besiddere. Der er kun faa, hvis
beliggenhed kjendes.
Foruden de store gaarde maa der have været mange mindre
huse og hytter beboede af den fattigere og talrigere befolkujng.
Der var en talrig geistlighed, kanniker, præster, munke og
nonner med tjenerskab. Oslos folkemængde i det 14de aar-
3 — Kristiania by. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
