Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
KRISTIANIA BY.
Bebygning.
Ældre bebygning. Ved anlægget af Kristiania bestemte
Kristian IV, at byen ikke skulde bygges af træ, hvad der bragte
fare for ildebrand. Den skulde være en regelmæssig by, bygget
af mur, med brede, retlinjede gater. Adelsmænd og formuende
borgere skulde opføre sine boliger af sten; de andre kunde bygge
af bindingsverk, men med høie tage, forat gnister kunde glide
lettere af dem. De, som valgte de bedste og beleiligste
bygge-pladse, skulde opføre sine huse i to etager og tillige bebygge en
tomt høiere oppe i byen, hvor haandverksfolk kunde faa bo tilleie.
Endel borgere havde ikke raad til at bygge af mur, og
kongen maatte faa maaneder efter byens anlæg give dem lov til
at bygge træhuse. Nogle mere velstaaende borgere begyndte da
og at opføre bygninger af træ, hvorfor der atter blev paabudt
murtvang.
Kristiania kom paa denne maade til at faa huse baade af
grundmur, bindingsverk og laftet tømmerverk. De grundmurede
gaarde, «stenhusene», laa især i den nedre del af byen, i
kvartalerne mellem Øvre Slotsgate, Toldbodgaten, Dronningens gate
og fæstningsglaciet. Indimellem disse murgaarde fandtes dog
huse af bindingsverk eller træ; selv om forhuset var af mur,
bestod bagbygningerne meget ofte af træ.
Et forbud i 163B mod at bygge huse af træ i den egentlige
by synes ikke at være blevet respekteret; thi i brandanordningen
for Kristiania af 24de februar 1714 heder det, at de mange
tjærede træhuse var aarsag til de mange ulykker, som tid efter anden
var overgaaet byen.
I 1648 heder det, at mange havde store og smukke pladse,
som de ikke formaaede at bebygge og dog ikke vilde sælge. Det
ældste kart over Kristiania af hollænderen Isak Geelkerck, fra ca.
1650, synes at vise, at endnu den gang nogle kvartaler inden
murene ikke var færdige.
Den del af Kristiania, som baade synes at være bleven først
bebygget og længe havde de fornemste beboere, er strøget nærmest
havnen og Akershus. Den fattigere befolkning boede oppe i
byen, og Voldgaterne og Akersgaten ansaaes længe for de mindst
anseelige dele af det egentlige Kristiania.
I de øvre kvartaler var der kun faa stenhuse, og langs
voldene boede haandverkere i smaa træhuse. Alle sjøboder og
brygger var af tømmer. Mange træhuse forsvandt efterhaanden
ved ildebrande, især efterat braudanordnin^en af 24de februar 1714
paabod murtvang. Efter en stor bryggebrand i 1785 tillodes
k;m sjoboderne gjenopfort af træ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
