Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEKYGMNG.
37
Kristiania havde saaledes fra sin ældste tid mange bygninger,
som ialfald i hovedgaterne var af mur, medens de i andre norske
byer alle var af træ.
De ældre større murgaarde i Kristiania havde høie gavle,
smaa taarne, karnapudbygninger og slanke smedejerns spir med
bladverk og vindfløie paa mønningen eller gavlspidsen; der var
meget høie tage, sedvanligvis med røde teglsten og langt
fremspringende tagskjeg.
Under Karl XII’s besættelse af byen og beleiring af
Akershus i aaret 1716 led en mængde huse skade ved kugler fra
fæstningen. Dette satte byen tilbage.
Flere af de gamle gaarde har været stateligere end de nu
gjør indtryk af. Det gamle raadhus «Tekniken» for eksempel
med indskriften anno 1641, har været en noksaa staselig
bygning, opført af smale gule og røde mursten ligesom det forrige
Garnisonssygehus, byens ældste gaard.
Forhenværende borgermester i Aalborg Lauritz Hansen, som
ved aaret 1627, da Jylland var oversvømmet af Wallensteins og
Tillys tropper, var flygtet herop, har bygget dette gamle raadhus.
Paa murfladerne mellem förste og anden etages vinduer eller
under taglisten var paa større gaarde ofte indfældt
smedejerns ornamenter med bygherrens og hans hustrus forbogstaver
tilligemed aarstallet for husets opførelse. Der forekom ogsaa
længere indskrifter paa murene, som «Gud være med os»
o. lign. Det er ved hjælp af aarstallet og bygherrens navn paa
husets forside med jernbogstaver, at man har kundskab om
bygningernes ælde.
Ved bygningerne i det gamle Kristiania var almindelig
anvendt svalgange i den del, som vendte mod gaardspladsen.
Disse aabne svalgange, der kunde omgive gaardsrummet paa alle
fire sider i flere gallerier, var luftige arbeids- og hvilepladse for
husets beboere, som herfra kunde holde øie med gaardsstellet.
Svalen dannede forbindelsesled mellem de enkelte rum i
bygningen. Om vinteren var disse aabne gange meget kolde og blev
bygget ind med døre og glasruder.
Fra gaardsrummet gik en stentrappe ned i kjelderen, der i
alle større huse var muret i hvælv.
Af byggematerialet blev grundstenene brudt ved Kristiania,
og kalken kom fra Asker og Bærum. Teglstenen var for en del
norsk, men i det 17de aarhundrede indførtes adskillig sten fra
Holland (smaa, gule mursten) og fra Danmark. I slutningen af
det 17de aarhundrede begyndte man i større udstrækning at
brænde teglsten nær byen. Til opførelse af Vor Frelsers kirke i’
1690-aarene bestiltes endel af stenen fra et teglverk i Aker.
Da byen udvidedes udenfor de gamle voldes grændser, tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
