Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
KRISTIANIA BY.
gaaet over til staten. Etterstad blev imidlertid snart taget
tilbage til fordel for superintendenten i Oslo, og den blev i 1795
af bispestolen solgt til Kristiania for at bruges som eksercerplads.
Af Oslo gamle bymark er neppe nu mere tilbage end den
saakaldte Justitsplads paa Galgeberg.
Hustomterne i det gamle afbrændte Oslo med Oslo bys agre
og enge blev tagne i besiddelse af kronen ved anlægget af
Kristiania og var en tid lang en samlet eiendom, der henlagdes under
Akershus fæstning under navn af Oslo ladegaard. De til
Kristiania overflyttede borgere fik erstatning for afstaaelsen af disse
tomter. Den nærmest Akershus liggende slotsmark lagde kongen
beslag paa til anlæg af byen, men den 4de oktober 1624 bestemte
Kristian V, at resten af de agre og enge, som havde ligget til
Akershus, nu skulde lægges under byen. Dette har vistnok været
resten af den egentlige slotsmark.
Grændserne for det belte, som her henlagdes til Kristiania,
gik fra Piperviken (ved Vestbanestationen) hovedsagelig i østlig
-retning^men i flere vinkler (vesten- og nordenom Piperviken og
Hammersborg) hen til Akerselven (ved Nybroen) og fulgte saa
elven nedover til dens munding.
Grunden nærmest udenfor byens volde blev imidlertid for
en del optaget af forstæderne, og en anden del blev i 1627 udlagt
til flere af byens geistlige, som maatte afstaa sine marker ved
Oslo til ladegaard for Akershus. Borgerne søgte kongen om
ogsaa at faa afstaaet nogle jorder og enge nær byen til beite
for sine heste og kjør. I 1629 flk de da som vederlag for, hvad
de havde mistet ved Oslo, udlagt gaardene Store Aker, Sten,
IÄnderen, Valle og Veien. Dette havde været Nonnesetrs gods.
Kansler Jens Bjelke havde havt dette gods i forlening og fik
løfte om erstatning andetsteds. Omtrent samtidig blev ogsaa
gaardene Lille Aker og End (ved Aker) samt en af Bjølsengaardene
udlagt til den nye by.
Aker gaard har ligget nær gamle Akers kirke. Sien, gammelt
form Steinn, findes endnu som navn vestenfor Bolteløkken.
Linderen, gammel, fonn Lindar in, af trænavnet lind, er en endnu
bestaaende gaard i Aker, men det Linderen, som blev en del af
bymarken, var en parcel af gaarden, hvilken parcel ligger
indenfor byens nuværende grændser. Valle, gammel form Vellir,
flertal af vçllr, findes endnu bevaret som navn ved Ullevaalsveien
ligeoverfor Boltelokken. Veien, gammel form VçÖin, sammensat
af vaö, vadested, og vin, har ligget paa vestsiden af Akerselven
i nærheden af Beyerbroen, hvor navnet endnu er bevaret i
Vøien mølle. Beliggenheden af Lille Aker angiver Jens Nilssøn:
2—3 pileskud nordvest for (Gamle) Akers kirke, og syd, lidt ti!
vest for Sten. Rud laa ved Lille Aker nær Akerselven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
