Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
43
revet, paa hjørnet af Rødfyldgaten og Karl XII’s gate. Det har
vistnok været et af forstadens bedste huse.
Forstæderne laa efter den i 1735 bestemte bygrændse paa
byens grund og hørte til dens jurisdiktion, men var endnu ikke
indlemmet i den egentlige, til kjøbmandshaudel berettigede by.
I ældre tider var der 4 forstæder omkring den egentlige by,
Hovedtangens husklynger, Piperviken og Grændsen med
Hammersborg. Byen vilde ikke vide af deres beboere undtagen som
skatydere. Deres handelsmænd var høkere eller vertshusholdere.
Almindelig kjøbmandshandel var forbeholdt byens borgerskab
helt, til lovene af 6te april 1839 og 5te august 1857 endelig
rettede paa dette. Endnu bærer store dele af Piperviken og den
gamle forstad Grændsen, særlig Hammersborg og Bergfjerdingen,
i sin uregelmæssige bebyggelse høkermærket fra gamle dage.
I det 18de aarhundrede blev der i Vaterland med Sagbanken
indvundet ny grund fra sjøen, og paa den opfyldte grund reiste
sig efterhaanden den ene husklynge udenfor den anden. Den,
som vilde nedsætte sig her, fik udmaalt en strandtomt, som han
inddæmmede, opfyldte og bebyggede. Der opstod en bydel med
en yderst tarvelig bebyggelse, og smale, krumme gater krydsedes
af trange smug eller saakaldte gange, som Persgangen og
Rebslagergangen og tidligere forekom ogsaa Lodsgangen,
Skidden-strædet, Christen Suurs gang og Pølsesundet.
Bjørviken strakte sig ved byens anlæg op imod Grønland og
Leret. Kartet over Oslo (bind II, pag. .2) viser, hvorledes en stor
del af den nuværende by i middelalderen udgjorde en del af
Bjørviken.
I selve byen var der i 1801 tilsammen 419
grundtakst-nummere.
Forstæderne var: Storgaten med 53 grundtakstnummere,
Fjerdingen 80, Sagbanken 171, Grændsen 49, Eierne af husene paa
Ridebanen 84, Piperviketi 98, Laderne 26 og Møllergaten 75.
Kristiania bymark. Kristiania havde i sin ældste tid en
vidtstrakt bymark, som den imidlertid mistede i aarenes løb,
tildels paa helt ulovlig maade. Havde byen beholdt deune mark,
vilde den have repræsenteret umaadelige værdier. Nu har byen
af sin gamle mark kun tilbage St. Hanshaugen og Korpehaugen
(Stensparken) ved den øvre del af Pilestrædet.
De gamle byer fik sine grændser angivne, saaledes Oslo i
1276, som før omtalt. Der var en bymark, som indbyggerne i
byerne kunde anvende til beite for sine kjør.
Oslo fik ved brev af 14de februar 1582 af Fredrik II til fri
græsgang og fædrift o. s. v. udlagt gaardene Ulven, Teisen,
Etterstad og Bryn, som havde tilhørt domkapitlet i Oslo, men var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
