Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
KRISTIANIA BY.
Det er muligt, at man har tildelt hver bygaard en jordpart,
som skulde følge denne og ikke tillodes solgt fra denne. Der
vilde desuden blive tilstrækkelig bymark tilbage for de ringere
borgeres behov.
De mægtigste mænd i byen søgte at skaffe sig store stykker
til sine bygaarde; saaledes fik borgermester Lauritz Ruus en løkke,
som ved senere opmaaling indeholdt ca. 247 000 □ alen eller 97
maal eller dekar; den rige hollandske kjøbmand Marselius fik
Marselienborg, over 106 000 □ alen eller 41 maal (senere Grünings
have), og landkommissarius Johan Gaarman fik 25de april 1646
kgl. bevilling paa «det indhegnede, sumpige støcke marck
beliggende udenfor Pebørvigen, fordum Munkedammen kaldet»,
skattefrit at nyde, opmaalt til 90 500 □ alen eller nær 36 maal.
Disse enkelte undtagelser skede ved direkte kongelig bevilling.
De inddelte jordstykker var af størrelse fra 6 000 til 10 000,
optil 50 000 □ alen (2.4—4.0 optil 20 maal); naar de blev indhegnet,
kaldtes de løkker.
I 1638 bestemte kongen, at de løkker udenfor Kristiania,
som var indhegnet eller herefter indhegnes, skulde paalægges en
aarlig afgift til bykassen af 1 skilling pr. 100 □ alen. Af løkker
var der paa denne tid ca. 250 stykker. Magistraten og
Statholderen brugte løkkeskatten som hjemmel til at overlade lokker
af bymarken til eiendom for dem, der ønskede det og havde
anvendt bekostning paa deres indhegning og opdyrkning.
Lokkerne ansaaes gjennem flere slægtled som uadskillelig
forenede med eiernes bygaarde, med hvilke de solgtes underet ved
fælles skjode, ligesom paa landet gaarde med sætre.
Det var forbudt at bygge boliger paa løkkerne, men
paa-budet herom blev omgaaet paa den maade, at man over hørum met
i ladebygningerne indredede et par værelser til beboelse. Af disse
lader med en ark ovenpaa er der nu yderst faa tilbage. En er
der paa Linderen ved Gjetemyrsveien, ligeoverfor Løkkeberg.
Regjeringen lod det gaa, som det havde udviklet sig. I 1652
var flere af løkkerne ved salg gaaet over til nye eiere, saaledes
f. eks. biskopens, Henning Stockfleths løkke, der laa lige udenfor
byens volde og indtog en del af det nuværende Stortorv; han
havde 15 aar tidligere kjøbt den af Balthasar Brabant
Forbudet mod at opføre vaaningshuse paa løkkerne havde
især sin grund i frygten for, at selve byens regelmæssige
bebyggelse skulde lide derved, men allerede tidlig meddeltes enkeltvis
dispensation. Saaledes flk borgermester Laurits Ruus i 1640
magistratens tilladelse (bekræftet af kongen 1669) til at opføre
et vaaningshus paa den efter ham benævnte «Ruseløkke», der
fremdeles er navnet paa dette strøg.
Mange løkker blev solgt efter den store brand i 1686, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
