Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
47
husene i de kvartaler, som laa nærmest Akershus, ikke maatte
gjenopbygges, fordi fæstningsverkerne skulde udvides. Flere
løkker blev da skilt fra sine bygaarde og afhændet af eierne,
som trængte penge til opførelse af nye bygninger paa andre
steder. Paa enkelte løkker er der vistnok dengang blevet opført
boliger, da der manglede husrum i byen. Noget lignende skede
efter branden i 1708.
I begyndelsen af det 18de aarhundrede kom der klager over,
at bymarken var blevet beklippet til fordel for enkelte borgere,
og at løkkerne var saa ulige fordelt mellem byens indbyggere.
Magistraten henholdt sig til bestemmelsen af 1638 og paaberaabte
sig nodstilstanden efter branden i 1686, men erkjendte, at der
i tidernes løb var foregaaet adskillig ulovlig tilegnelse af bymarkens
grund. Enkelte lokkeeiere havde taget sine gjærder ned om
høsten og om vaaren flyttet dem længer ud paa marken. Dette
blev stoppet, da magistraten i 1697 lod løkkerne opmaale, og
siden var det strengt blevet overholdt, at løkkerne ikke skiltes
fra bygaardene.
Matrikelen af 1697 indeholdt ialt 323 løkkenummere med et
samlet kvadratindhold af ca. 1 820 maal. Alle løkkerne tilsammen
udgjorde altsaa ikke meget over af bymarkens areal. Lokkerne
var af meget forskjellig størrelse, fra smaa havepladse lige under
voldene til de svære strækninger paa henimod 100 000 Q alen.
Flere eiede optil 8 lokker (raadstuskriver Mogens Larsen og
generalinde Tritschler), adskillige eiet 4 til 5 og mange 2 til 3 løkker,
De opførte 323 løkker eiedes af ca. 220 personer.
Fra omkring 1700 blev der imod kongens oprindelige
bestemmelse solgt hort løkker, og der vokste efterhaanden frem et belte
af smaa private landsteder, sommervillaer, rundt byen.
De misfornoiede borgere indsendte i 1719, da kongen, Fredrik
IV, var i bj’en, en klage over, at nogle medborgere tilegnede sig
byens udmark, idet de ligesom sine formænd indhegnede store
hø- og kornløkker paa de bedste steder, saa nu kun skarpe,
ufrugtbare hauger og myrer var tilbage, da dog byen var tillagt udmark
og fæbeite til enhver indvaaners brug. De ansøgte om, at hele
udmarken igjen maatte blive udlagt til benyttelse for alle.
I 1723 nedsattes en kommission, som skulde ordne med
skattevæsenet, brandvæsenet, byens grændser, bymarken,
fattigvæsenet og handelen. Denne kommission slæbte sig frem i en
række af aar. Den udtalte, at der med byens marker «ikke var
forholdt aldeles efter gavebrevene«, men den foreslog ikke, at nogen
grund blev givet tilbage til byen. Derimod blev det ved et reskript af
25de november 1735 bestemt, at grundene i byen med dens
forstæder og bymark skulde opmaales og takseres til erlæggelse af
grundskat, beregnet efter lVs rdlr. for hver 100 □ alen bebygget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
