Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
KRISTIANIA BY.
gaardsrnm kunde opfores af udmuret bindingsverk indtil 3
etager høie.
Efter loven af 1842 maatte ingen bygning opføres til større
høide end 25 alen (lti m.) til gesimsens overkant. Ved
tillægs-loven af 8de juni 1858 blev største høide sat til 28 alen (19 m.),
hvilket blev bibeholdt i bygningsloven af 1875. Undtagelse
tillodes af bygningskommissionen.
Paa den tid, Slottet byggedes, 1823—44, var Grønland,
Hammersborg og Piperviken endnu usle forstæder, og løkkerne naaede
endnu helt ned til strøget mellem Nationaltheatret og
Storthingsbygningen. Den bygning, hvor Centralteatret nu holder til i
Akersgaten, laa ytterst i byens nordkant. Ved det nuværende Grand
Hotel var man allerede ude paa fri landevei. Gaten op fra det
nuværende Posthus endte ved det nuværende Egertorv i et virvar
af smaahuse og krinkelkroker, som man maatte smyge sig
igjennem. Smuget kaldtes «Krøllen», og det førte til landeveiens,
Ruseløkveiens begyndelse omtrent der, hvor Lille Grændsen nu
munder ud paa Storthingspladseu. Nogen Karl Johans gate var
der ikke tale om. Navnet stammer fra 1852, paa den tid da
L’niversitetsbygningerne toges brug.
Paa Eidsvolds plads laa et gammelt murstenshus inde i en
vældig have, hvor den gamle rige slotspræst Sverdrup boede.
Hvor Universitetet og Nationaltheatret nu ligger, bredte den svære
Ruseløkke sig helt op til Pilestrædet; Ruseløkken tilhørte
dengang kjøbmand Claus Tullin, digterens søn, efter hvem dens ovre
del, Tullinløkken, endnu har navn.
Ruselokken havde i slutningen af det 18de aarhundrede et
forlystelsesetablissement. Løkkens hovedbygning laa paa den
tomt, hvor Nationaltheatret nu ligger.
I den nuværende Slotspark var der flere løkker; paa haugen
bag det forrige Universitetsbibliotek laa Marienlyst»; bag denne
«Frydenvold» og paa sletten bag Abelmonumentet «Riselokken»;
ovenfor denne «Bellevue» og paa hoiden i Dronningparken
«Sommerro», hvor Bernt Anker pleiede at bo om sommeren. Bige bag
denne løkke paa Nobelstiftelsens nuværende grund laa
«Skinder-stuen», hvis eier havde været Ole Pihl, der gik af som kapellan
til Vor Frelsers kirke i 1809 og blev grosserer i 1811.
Det nuværende Pilestræde var landevei. Paa Tullinløkken
sattes limpinder for dompap og sisik, til Meyerløkken gjorde man
skogtur, og St. Hanshaugen var som en fjern top.
Man havde andre begreber om afstande dengang. En familie,
der om vinteren boede i «byen», det vil sige «indenfor voldene»,
kunde om sommeren flytte ud til sit landsted paa den nordre
Slotsbakke, ligeoverfor Universitetet. Husfaderen rak kun at komme
lijem fra lørdag til mandag morgen, og da kjørende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
