Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
49
arkitekt Chr. Henr. Grosch, som i 1828 blev stadskonduktør i
Kristiania. Den uindhegnede bymark, som endnu var i behold,
udgjorde omkring 90 maal; deriblandt var St. Hanshaugen og
Korpehaugen (Steusparken).
Paa lokkerne var i gamle dage en hel del damme, som
forsvandt, da tomterne bebyggedes og vandledningsnettet blev
udvidet.
Nedenfor Uranienborghøiden (ved Josefinegate) laa der tre
damme paa rad, og paa terrassen mellem Uranienborg og
Inkognito var der flere. Paa de løkker, som indlemmedes i Slotsparken,
var der damme.
Dammene var oftest dannet ved kunst.
Enkelte steder i Kristiania skylder dammene sit navn,
deriblandt Munkedammen indenfor Filipstadbugten, Damløkken ved
Akersgaten (paa Regjeringsbygningens tomt) og Damstrædet; ved
den øvre ende af dette fandtes en dam, kaldt Billedhugger dammen.
Andre damme benævntes igjen efter det sted, hvor de laa, f. eks.
Ruselokdammen.
De tørre somre gjorde det nødvendig ved kunstige
beholdere at skaffe vand til kreaturer og mennesker; men dammene
var og ellers nyttige i tilfælde af ildebrand. Nogle af dem
brugtes som karpedamme, hvoraf der fandtes flere paa general
Hausmanns lokke (Mangelsgaarden) og 5 paa Marseiienborg (senere
Grünings løkke). Ligeledes var der flere saadanne paa Ullevaal
i den lystpark som John Collett udstyrede i rokokoens smag
(hyrdestilen). I en større dam paa Ullevaal svømmede svaner og
«amerikanske ænder».
Bebygning i det 19de aarhundrede. I det 18de og den
förste del af det 19de aarhundrede foregik der ikke nogen større
forandring i byens bebygning.
Pram, som besøgte byen vinteren 1806—07, skriver om
Kristiania:
Forstæderne udgjør af Kristiania mere end det halve og
bestaar af næsten blot elendige hytter, hvis udvortes vidner om
beboernes fattigdom. I selve staden Kristiania findes der vel i
alle gater nogle, om end faa velbyggede huse, men derimod mange
slette og forfaldne bygninger.
Den første egentlige bygningslov er af 24de juli 1827 og
senere kom en række bestemmelser om bygningsvæsenet i
flere love.
Efter lovene af 1827 og 1842 var det forbudt i den
egentlige stad og nærmeste forstæder at opføre bygning af træ mod
gate eller offentlig plads. Side- og baghuse mod have eller
4 — Kristiania by. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
