Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
61
over fra empiren til den nye stil. Saaledes har den af Grosch
byggede Kjodbasar ved Vor Frelsers kirke en romansk paavirket
karakter.
Det arbeide, som har gjort Nebolougs navn mest kjendt, er
Oscarshal 1849—52. Dette er bygget i sen engelsk gotik; det
er umuligt til beboelse, men har maleriske former og pragtfuld
beliggenhed.
Dette arbeide karakteriserer tidens opfatning af middelalderen.
Det var det ydre stilapparat, som man eftergjorde.
H. E. Schirmer udviklede en stor virksomhed, delvis sammen
med en anden tysk indflytter, von Hanno.
Schirmer byggede ßodsfængslet 1843—49 og Gaustad asyl
1849—55, den katholske kirke i Kristiania, Brandstationen ved
Vor Frelsers kirke, foruden flere af de militære bygninger paa
fæstningen.
Arkitekt von Hanno var sendt hidop fra Hamburg for at
lede opførelsen af den nye Trefoldighedskirke, som var tegnet af
hans landsmand Chateauneuf; tegninger til ombygning af Vor
Frelsers kirke er ogsaa fra denne arkitekts haand.
Von Hanno har bygget Arsenalet, Gymnastiklokalet paa
fæst-mingen, Kreditbanken, Den geografiske Opmaalings bygning,
Handelsstandens ældre foreningslokale og Det militære samfund.
Hovedstaden, som efterhaanden maatte stille storre krav til
monumentale bygninger, maatte i lang tid lade sine bygninger
udføre af udenlandske bygmestre og hente sin bygningskunsts
ledere fra udlandet, navnlig fra Tyskland og Danmark; endog
saa sent som omkring 1858 fandt man at burde betro
opførelsen af selve Storthingsbygningen til en udlænding, idet den
overdroges til den svenske arkitekt Emil Langlet (1824—98).
Storthingsbygningen er bekvemt indrettet, men dens ydre er
noget tungt. Selve forsamlingssalen er Vakker. Grundstenen til
Storthingsbygningen lagdes 10de oktober 1861, ikke i 1860, som
i bind I pag. 85 anført.
Flere norske arkitekter, som G. Bull, Thrap-Meyer, P. Due
og andre, byggede en række private villaanlæg.
Det gotiske stilpræg blev benyttet ved nybygninger.
Arkitekt P. Due benyttede denne stil, som f. eks. i
Athenæumsbyg-ningen i Kristiania.
Thrap-Meyer benyttede gotikens stilpræg, dog delvis med
et romansk islæt. Fra hans haand stammer Petersborgkomplekset
og en række villaer og forretningsgaarde.
Arkitekt Adolf Schirmer synes i fremragende grad at have
dyrket den italienske renaissance.
I denne stilopfatning byggede von Hanno Norges geografiske
Opmaalings bygning i Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
